Mikkel Bræstrup er ny leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn

Mikkel Bræstrup er ny leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn

21. september 2021 - kl. 13:47 - af

Efter at have arbejdet 16 år som bedemand, er Mikkel Bræstrup nu klar på helt nye udfordringer. Han har netop solgt sine to bedemandsforretninger i Frederikshavn og Sæby og skal fremover være leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn, som hjælper børn og familier fra hjem med alkohol- og stofmisbrug.

Den 1. oktober starter Mikkel Bræstrup som leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn, hvor han sammen med medarbejderne skal sikre hjælp og støtte til børn, som har alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet, samt deres familier.

Mikkel Bræstrup er uddannet socialrådgiver og teolog og har siden 2005 arbejdet som bedemand. Sammen med sin kone Elina, som også er folkeskolelærer, har han gennem ni år drevet Bræstrups Begravelsesforretning i Frederikshavn og Sæby, som de har valgt at sælge.

Han ser nu frem til at bruge sine erfaringer med mennesker og relationer til at hjælpe børn og familier.

“Jeg havde lyst til at prøve noget andet, og så kom den her stilling. Jeg synes, at jeg kan forene så mange ting, som interesserer mig, og som jeg er god til. Nu glæder mig rigtig meget til at starte i Barnets Blå Hus. Da jeg for nyligt besøgte huset og medarbejderne, kunne jeg virkelig mærke den varme, der strømmede imod mig. Der var en glæde og stolthed. Alle vi gerne gøre noget godt,” siger Mikkel Bræstrup.

Brænder for at hjælpe mennesker
Selvom nogen måske kunne tænke, at der er langt fra jobbet som bedemand til leder af et behandlingstilbud for børn, så giver det i virkeligheden rigtig god mening, fortæller han:

“Jeg brænder for at se mennesker, som begynder at rette ryggen igen og fungere bedre uanset, om de er ramt af sorg eller misbrugsproblemer. I mit arbejde har det hele tiden handlet om, hvordan jeg med nogle konkrete redskaber kan få mennesker videre i det, de står i. Det er også det, der er fokus på i Barnets Blå Hus. Vi er i familiernes liv i en periode, hvor vi sætter nogle rammer og aktiviteter op, som gør, at børnene og familierne kan komme videre i deres liv,” fortæller han.

Sideløbende med jobbet som bedemand har Mikkel Bræstrup også arbejdet som personundersøger inden for Kriminalforsorgen, hvor han har haft samtaler med mennesker, der er sigtet i en sag.

“Som personundersøger har jeg oplevet, hvordan misbrugsproblematikker går i arv til børnene. Flere gange gennem årene har jeg tænkt, at bare der kunne være gjort noget for, at sønnen eller datteren ikke havde fået alle forælderens problemer”, siger Mikkel Bræstrup, som gerne nu vil gøre en forskel for nogle af de børn.

Mikkel Bræstrup har tidligere arbejdet med børn og unge i kirkeligt regi både som præst og frivillig.

Han bor i dag i Frederikshavn sammen med sin kone og to børn.

Fakta om Barnets Blå Hus
– Barnets Blå Hus drives af Blå Kors Danmark og er et behandlings- og støttetilbud for børn, unge og deres familier, der har særlige udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien.
– Barnets Blå Hus er et gratis tilbud, og man kommer der fast hver uge. Børn og familier kan komme anonymt og uden visitation fra kommunen.
– Der er både lønnede og frivillige medarbejdere.
– Der findes i dag seks afdelinger af Barnets Blå Hus i Frederikshavn, Aalborg, Aars, Svendborg, Slagelse og Rønne på Bornholm. Derudover har Barnets Blå Hus i Frederikshavn en underafdeling på Læsø.

Læs mere på www.barnetsblaahus.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mikkel Bræstrup er ny leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER