
Kajaktræf mellem Sæby og Frederikshavn
15. september 2021 - kl. 7:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandage den 13. september 2021 havde Sæby Ro- og kajakklub aftalt med Frederikshavn Havkajakklub, at de skulle mødes halvvejs mellem de to klubber dvs. ved Transportcentret i Vangen.
Der er stort set lige stor afstand for begge klubber. De mødtes også i 2020, så det er anden gang de to klubber mødes og har aftalt, at det nu er en årlig tradition, der vil fortsætte i årene fremover. De ønsker på den måde at udbygge samarbejdsrelationerne mellem de to klubber.
I år var de 38 kajakroere der mødtes, hvilket var ”en ordentlig flok” og det så godt ud med så mange kajakker i forskellige farver på vandet.
Begge klubber havde afgang kl. 18.00 fra vores respektive klubhuse og mødtes kl. 19.00 i Vangen. Så var der tid til en lille times hygge, spisning og snak på tværs af klubber og medlemmer – før der igen var afgang kl. 19.45 mod vores klubhuse, nu med lyskæder på kajakker og pandelamper på roerne. Det var et flot syn for alle langs Sæby promenade, da kajakkerne kom forbi i mørket.
Sæby Ro- og Kajakklub siger tusind tak for turen til alle medlemmer af de to klubber.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kajaktræf mellem Sæby og Frederikshavn' til en bekendt