
Erik Schack fik medhold i landsretten
13. september 2021 - kl. 11:38 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den 58-årige Sæbynit Erik Schack, har mandag formiddag fået medhold i landsretten. Han fik rettens ord for, at han som Falckredder pådrog sig en arbejdsskade i forbindelse med Strandby-ulykken i 2014, der kostede to fiskere livet.
Dermed går landsretten imod tidligere afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ankestyrelsen og senest Byretten i Hjørring.
– Det betyder så meget. Jeg er en meget lettet og glad mand, fortæller Erik Schack til SaebyAvis.dk.
Erik Schack der tidligere i dag fik overbragt den glædelige nyhed fra sin advokat Martin Haug var tydelig rørt og lettet over afgørelsen, han længe har ventet på.
2 kommentarer til “Erik Schack fik medhold i landsretten” under annoncerne.
Tillykke Erik, det ku da osse bare passe at du ikke ska ha erstatning.
Virkelig på tide Erik 👏🏻 Kæmpe tillykke