Mange fik beskeder fra den åndelige verden

Mange fik beskeder fra den åndelige verden

9. september 2021 - kl. 7:55 - af

Manegen Sæby Kulturhus oplevede stor interesse for efterårets først arrangement Klarsynsaftenen med Ian Elliot, der tirsdag aften stillede sig til rådighed for den åndelige verden, og det var ikke så få budskaber, der nåede at komme igennem til et totalt udsolgt arrangement.

Clairvoyance kan ikke dokumenteres, da det ofte er præget af indre oplevelser og dermed en mental tilstand. Så rent videnskabeligt er der, på nuværende tidspunkt, ikke noget belæg for det. Alligevel har der vist aldrig i nyere tid været så stor interesse for området, og det var da også den oplevelse, personalet fik på Bibliotek & Borgerservice, hvor billetterne til Klarsynsaftenen blev revet væk og flere måtte gå forgæves.

Aftenens clairvoyante medie Ian Elliot brugte kun ganske kort tid på at forklare, hvordan han kan være et helt almindeligt menneske, men også er i stand til at skubbe sig selv til side og lytte til beskeder fra den åndelige verden.

– Jeg får en besked fra en dame med luft i næsen, lyder det fra Elliot efter blot 10 minutter, mens han kigger søgende ud over publikum, indtil der er én som giver sig til kende og mener, at det er hendes mor. Herefter følger Elliot op med flere faktuelle ting om den gamle dame, som der bliver nikket genkendende til.

I løbet af den første time kommer han i kontakt med pårørende til en hel del af aftenens deltagere, som på skift får en længere snak om den eller de afdøde personer, som Elliot modtager budskaber fra. Hele salen lyttede åndeløst, da en mor modtager besked fra sin 19-årige søn, som hun har mistet. En ung pige får besked om, at hun skal slippe kontrollen, men måske ikke med sit veludviklede shoppegen, og sådan fortsætter det i et par timer. Fælles for alle samtaler er, at de bliver afsluttet med nogle trøstende ord om fremtiden eller gode råd og vejledninger til, hvordan livet kan gå videre.

Til synladende rammer Ian Elliot, med sin charmerende fremtoning og sit blandingssprog på dansk og engelsk, rigtig med de beskeder, han modtager. Ind imellem vender han hovedet til siden og lytter, mens hænder og fingre bevæger sig på en lidt søgende måde, før han igen vender sig til publikum med et spørgsmål eller en ny besked fra den åndelige verden.

Kvinderne var i overtal til aftenens arrangement, men de få mænd, der var til stede, får Elliot også beskeder til. I pausen blev der snakket livligt i Manegens foyer, mens et lækkert traktement og kaffen gled ned.

En mor og datter er nu ikke helt overbeviste om Ian Elliots evner, fortæller de i pausen, og en anden fortæller, at hun tidligere har været til lignende arrangementer, som hun finder meget spændende. Hun vil dog ikke selv bryde sig om at skulle stå frem og modtage en hilsen i så stor en forsamling.

Hvorfor clairvoyance er så spændende, det kan ingen af dem give et rigtig godt svar på, men måske er det fordi, man gerne vil tro, at der stadig er en mulighed for at nå sine kære, måske har man et uafsluttet kapitel med afdøde, eller også er det netop det uforklarlige, der drager os?

Nogle deltagere gik hjem med flere svar, andre gik måske hjem med en fornemmelse af, at der er mere mellem himmel og jord. Eller måske var det bare en underholdende aften?

Bibliotek & Borgerservice er glad for at kunne præsentere borgerne for et bredt udvalg af oplevelser – og dette var ét af de mere specielle.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mange fik beskeder fra den åndelige verden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER