
Arkivfoto
Ubeboet hus i Hørby brænder
29. august 2021 - kl. 22:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Nordjyllands Beredskab fik klokken 21.23 melding om bygningsbrand på adressen Nørregade 21 i Hørby.
Brandfolk fra både Sæby, Østervrå og Frederikshavn er kørt til stedet.
Avisens fotograf på stedet fortæller at der er styr på branden og at meldingen lød værre end det heldigvis var.
Huset skulle efter avisens oplysninger være tomt, hvorfor der heller ikke er meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.
Opdatering kl. 22.30:
Branden er nu slukket, men mandskabet fra Sæby er stadig på stedet for at efterslukke.
Ilden havde fat i køkkenet, i skunken på 1. sal og i kælderen.
Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ubeboet hus i Hørby brænder' til en bekendt