Skøn lystejendom med udsigt til vandet og plads til heste
29. august 2021 - kl. 0:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
EDC Lars Jensen: Med Sæbygård Skov som nabo, en fantastisk udsigt over Kattegat og en moderne landejendom i gode materialer tør vi godt garantere jer en boligoplevelse, der betjener sig af en i særklasse alsidig palet af virkemidler. Det rummelige stuehus suppleres af et arkitekttegnet maskinhus fra 2019, og der er ydermere fin plads til et par heste på den tilhørende jord.
Først og fremmest kan I glæde jer over en eminent beliggenhed – for her er én, der hører til de absolut sjældne. Ejendommen ligger godt og ugeneret for enden af en privat vej, som I er de eneste beboere på. Her er blot 3,5 kilometer til den stemningsfulde kulisse i Sæbys bykerne, men på hjemmeadressen mødes I af en uforstyrret fred af den slags, som man normalt vil forbinde med langt mere landlige og afsondrede omgivelser.
Grunden grænser op til Gedebjerget i Sæbygård Skov, og får I lyst til at gå i vikingehøvdingen Gjedes fodspor og spejde efter skibe i horisonten, giver de 65 højdemeter jer en hestesko til formålet. Ejendommen ligger i læ af bakkerne og skærmes dermed for den barske vestenvind, mens I kan nyde det smukke vue over landskabet mod øst.
I får i omegnen af 9,5 hektar jord, og der er allerede anlagt en indhegning med plads til et par heste eller andre dyr i løsdrift. Det bakkede landskab byder på en frodig kombination af eng, skov, og endda en sø, som tiltrækker det rige dyreliv, som I naturligvis også møder på ejendommen.
Stuehuset fra 2011 er opført med et præsentabelt udtryk, hvor vægten er lagt på klassisk symmetri, og nuværende ejer har tilføjet store vinduespartier i gavlen for at få mest mulig glæde af den fremragende beliggenhed. Dertil opvarmes huset effektivt med jordvarme, så selvom I får hele 221 m2, kan boligen præstere en meget attraktiv varmeøkonomi. Alle rum både i stueplan og på førstesalen har gulvvarme, mens et genvindingsanlæg sikrer et behageligt indeklima året rundt.
Boligens ubetinget bedste rum er den lyse stue, som optager det meste af førstesalen. Ved de store vinduespartier er loftet ført til kip, og her kan I roligt læne jer tilbage i de bløde møbler og nyde områdets ubetinget bedste udsigt.
For nuværende rummer huset tre værelser, men i opholdsrummene er der kvadratmeter at tage af, hvis I har brug for flere. Der ligger ganske praktisk et badeværelse på hvert plan, og badeværelser, bryggers samt køkkenet har alle elementer fra JKE Design. De solide Pergo-gulve er et gennemgående materialevalg, og det samme gælder de massive døre fra Sweedoor.
Også udeområderne har et harmonisk og sammenhængende islæt. Ved maskinhuset er flisebelægningen ny, men både fliser og stensætning er i samme stil, som I finder på terrasserne omkring stuehuset. Og netop maskinhuset er der især gjort meget ud af. Med hjælp fra en arkitekt er det elegant indlejret i det kuperede terræn, og som konsekvens blender bygningen smukt sammen med sin omgivelser.
Ligesom i stuehuset er der også her valgt dannebrogsvinduer, og den rødmalede facade giver bygningen et ganske charmerende præg – noget man ikke ofte kan sige om et maskinhus. Ud over selve maskinhallen får I et stort, isoleret værksted samt et disponibelt rum, og ligeledes har man fundet plads til en dobbelt carport under taget.
En sjælden bolig på en uovertruffen beliggenhed – kontakt os, hvis I ønsker en fremvisning.
Adresse: Gedebjergvej 14, 9300 Sæby
Mægler: Lars Jensen
Sagsnr: 93005769
Type: Landejendom
Boligareal: 221 kvm2
Grundareal: 94.812 Kvm2
Rum: 6
Værelser: 3
Antal plan: 2
Byggeår: 2011
Energimærke: A2010
Pris: 7.500.000
Ejerudgifter: 2.416 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skøn lystejendom med udsigt til vandet og plads til heste' til en bekendt