Debut med børneyoga var en succes

Debut med børneyoga var en succes

29. august 2021 - kl. 9:44 - af

I Thorshøj Idrætsbørnehus har Kim Skriver, daglige leder, og de øvrige medarbejdere hele tiden fokus på, hvordan de udfordrer børnenes motorik og bevægelse på nye og spændende måder. For nylig har de kastet sig over børneyoga.

”Vi har lavet et samarbejde med Thorshøj Gamle Skole, hvor vi hver mandag i 8 uger kører 2 hold børneyoga i streg. Først én time med de 3-4årige og dernæst én time med førskolebørnene. Bliver det en succes, er det bestemt noget, vi vil overveje at forsætte med, fordi yoga skulle have så utrolig mange positive effekter på motorik, koncentrationsevnen, smidighed, styrke osv. osv.” fortæller Kim.

Til at undervise har de Kirsten Krogh Lunden, som er uddannet børne yoga-instruktør. Kirsten er til daglig skolelærer, og har selv tilbudt at undervise børnene i yoga. Kirsten kører børneyoga på vegne af ’Thorshøj Gamle Skolen’ hver mandag fra ca. kl.13.00-15.00 i gymnastiksalen på Thorshøj Gamle Skole, som ligger 1 minuts gang fra børnehuset.

”Nu havde vi debut med børneyoga i mandags, og jeg var meget overrasket over, at selv de mindste børn på 3 år kunne holde koncentrationen i rundt regnet en time. For at de skulle kunne holde koncentrationen havde jeg lavet nogle kort med én øvelse pr. kort. Børnene skiftedes til at trække et kort, hvorefter de skulle lave den pågældende øvelse. Lige nu leger jeg med tanken om at køre et superhelte-tema næste mandag, for jeg synes helt bestemt, at de skal have nogle forskellige programmer, så de prøver noget nyt fra gang til gang – selvfølgelig stadig med fokus på bl.a. balance og motorik.” siger yoga-instruktør, Kirsten Krogh Lunden.

Ifølge Kim havde børnene glædet sig til børneyoga, og Kirsten kan kun understøtte dette, for sjældent har hun oplevet børn med så store og forventningsfulde øjne, da de trådte ind i gymnastiksalen.

”Vi føler os virkelig heldige, fordi vi har mulighed for at tilbyde vores børn en aktivitet som børneyoga, til trods af vores geografiske placering, og så ovenikøbet 1 minuts gang fra børnehuset. Det er luksus i vores øjne. Nu er vi spændte på at se, om vi kan se en udvikling fra start til slut, når vi er færdige med den første, og måske ikke sidste, omgang af børneyoga slut oktober. ” siger Kim Skriver.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Debut med børneyoga var en succes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger