PixlArt ønsker højere kommunalt driftstilskud

PixlArt ønsker højere kommunalt driftstilskud

27. august 2021 - kl. 9:01 - af

Foreningen PixlArt i Østervrå har den 23. juli i år fremsendt en ansøgning til kommunen om forhøjet årligt driftstilskud.

Anmodningen er til behandling som punkt på næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 1. september. Forud for dette møde indstiller teknik- og kulturdirektøren, at ansøgningen ikke imødekommes.

PixlArt modtager i øjeblikket 200.000 kr. i driftstilskud af Kultur- og Fritidsudvalget og anmoder med ansøgningen om at få 500.000 kr. i en treårig forsøgsordning.

PixlArt begrunder ansøgningen med, at foreningen siden starten i 2014 har oplevet en betydelig vækst i medlemstal, besøgstal og aktiviteter, som kræver flere administrative ressourcer til at kunne fortsætte foreningens udvikling.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i 2016 at give PixlArt 200.000 kr. i driftstilskud, og foreningen har i de efterfølgende år modtaget et tilsvarende beløb. Foreningen har i de mellemlæggende år flere gange været i dialog med Frederikshavn Kommune, senest i 2020, med ønske om at få forhøjet driftstilskuddet med henblik på at sikre basisdriften.

Ifølge PixlArt dækker de nuværende tilskud kun en del af foreningens faste driftsudgifter i en ”start-up fase”, men er ikke holdbar og bæredygtig i en fortsat udvikling. Af ansøgningen fremgår det endvidere, at man ansøger om en kommunegaranti på 1 ½ mio. kr. til optagelse af et kreditforeningslån på PixlArt`s bygninger (Kirkebygningen samt to omgivende matrikler).

En eventuel imødekommelse af ansøgningen om kommunegaranti skal desuden behandles i økonomiudvalget og efterfølgende godkendes i byrådet.

Tekst: Per Rye

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'PixlArt ønsker højere kommunalt driftstilskud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger