Ny Oxager-krimi – Kvinder i kampstøvler

Ny Oxager-krimi – Kvinder i kampstøvler

23. august 2021 - kl. 16:16 - af

Sæby-forfatteren Tom Oxager er snart klar med en ny krimi, der lyder titlen ”Kvinder i kampstøvler”. Helt præcist udkommer bogen den 20. september på forlaget ”Mellemgaard”.

Om bogens indhold hedder det: Det er efterhånden en del år siden, at den lidt naive, men aldeles foretagsomme præst Ellinor Wollesen oprettede sin BB&B (Bibel, Bed & Breakfast) i den smukke gamle præstegård.

Hun står stadig på Mariakirkens prædikestol og skramler rundt iført Doc Martens-støvler. Nu dukker der yderligere to par støvler op i hendes nærmeste omgangskreds.

Der kommer gang i forretningen, og sød musik opstår. Der sker en række tyverier og desuden et forfærdeligt mord i køkkenet til forsamlingsbygningen bag kirken. Til sidst må Ellinor Wollesen søge hjælp fra ganske uventet side.

Samtidig får hun en sjæleven, der også forstår at varme hendes klerikale attributter. Der er langsomt kommet en masse liv i præstegården.

”Hun hang på væggen” var ellers sidste bog i en lille trilogi, der nænsomt beskrev livets gang i Tom Oxagers elskede Sæby. 5 år senere opstod behovet for en fjerde bog i serien med Sæby-krimier. Pastor Ellinor Wollesen har stadig for vane at konsultere og beklage sig til den hellige jomfru, som hænger på kirkeskibets sydlige væg.

Bogen, som udsendes med blødt omslag og flapper, er på 196 sider og koster 200 kr.

Tekst tilrettet af: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny Oxager-krimi – Kvinder i kampstøvler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER