
DM i SUP starter i dag på Sæby Havn
14. august 2021 - kl. 9:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag er den nye havn i Sæby åben for alle interesserede. Frederikshavn Kommune og havnen har været så venlige at stoppe byggeriet lørdag, så byens borgere kan gå rundt på det nye havneanlæg – og samtidigt se den mangedobbelte verdensmester, Casper Steinfath, juniorverdensmester Christian Andersen / Polar Bear og resten af den danske SUP-elite kæmpe om DM-guld.
Lørdag 10.30 starter sprintdisciplinen i det nye havnebassin, lige i nærheden af hvor Vandsportens Hus kommer til at ligge, og der vil være action for alle pengene et par timer frem, inden vinderen er kåret.
Kig forbi! Og tag gerne en ven med!
Weekendens DM-program:
Lørdag d. 14. august:
07.30 – 09.30: Check-in er åben (Teltet i den nye havn, ved sprint banen)
10.00 – 10.15: Surfers Meeting (OBLIGATORISK) på scenen i den nye havn
10.30 – 13.00: START – DM Sprint + DM Sprint Junior U15 (indledende heats og finaler)
13.15 – 13.30: Præmieoverrækkelse på Sæby Havn
14.30 – 14.45: Surfers Meeting (OBLIGATORISK) på scenen ved Sæby Søbad
15.00 – 18.00: START – DM SUP Longdistance – 18 km + Junior U15 Longdistance + SUP Sæby Crossing
18.45 – 19.00: Præmieoverrækkelse på scenen ved Sæby Søbad
19.00 – 20.00: Grill-middag for deltagere (inkl. i DM-deltagergebyr) – pårørende og venner kan tilkøbe billetter.
20.00 – 21.00(ish): Foredrag med Casper Steinfath ved Sæby Søbad (stort konferencelokale)
Der vil være DJ og lounge-stemning omkring Sæby Søbad Feriecenter / Sæby Søbad Fest & Event hele dagen med mulighed for at købe sodavand, øl, vin m.m. – serveret af de dygtige folk fra NorhVin Vinunivers.
Søndag 15. august:
08.30 – 09.30: Check-in åben for registrering af manglende DM deltagere ved Sæby Søbad, Strandvej 204, 9300 Sæby
10.00 – 10.15: Surfers meeting (OBLIGATORISK): Race briefing for alle DM deltagere
10.30 – 14.30: START – DM SUP & Prone Technical race + DM Junior U15 (Der afvikles heats og finaler afhængigt af antal tilmeldte)
15.00 – 15.30: Præmieoverrækkelse
15.30 – : Tak for denne gang!
En kommentar til “DM i SUP starter i dag på Sæby Havn” under annoncerne.




Ja bedre sent end aldrig at få den information😉