
Foto fra Sommercamp uge 26
Travlhed i Sæby Floorball Klub
9. juli 2021 - kl. 8:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kort før sæsonens afslutning kan vi i Sæby Floorball Klub (som de fleste andre foreninger), se tilbage på et par temmelig kaotiske sæsoner med gentagne nedlukninger og stor usikkerhed.
”Det har været meget frustrerende, at vi ikke har kunnet melde noget ordentlig ud til vores medlemmer og hele denne usikkerhed om, hvornår vi har kunnet komme i gang og hvordan har været hårdt for vores trænere”, siger leder af ungdomsafdelingen, Heine Dahm Bak.
Men på trods af nedlukning har vi haft travlt med at få planlagt nye tiltag og kommende arrangementer.
For nylig modtog formand Hans Jørgen Nørgaard en donation på 20.000 kr fra Spar V-fonden til et af de nye tiltag ”Motion for alle”, hvor vi sammen med 4 andre foreninger vil etablere et træningslokale i Sæby Spektrum.
Vi har også investeret i en ny flytbar udendørsbane, men støtte fra Foreningspuljen og den glæder vi os rigtig meget til at få i brug forskellige steder.
”Den 10. august starter vi op igen på en ny sæson og det bliver en usædvanlig travl sæson”, siger Hans Jørgen Nørgaard. ”Vi deltager i kommunes Sommercamp i uge 26, hvor vi om mandagen lægger haller, udstyr og trænere til aktiviteter for de børn, der deltager. I august deltager vi i Floorball Danmarks ”Floorballens Dag” og vi har flere aktiviteter i forbindelse med Frivilligfestivalen i uge 37. Lørdag den 2. oktober afholder vi vores legendariske ”Firmacup”, hvor virksomheder fra by og land mødes til en stor turnering, og der er store pokaler på spil – udover æren.”
Der vil løbende blive meldt ud om kommende aktiviteter i klubbens facebookgruppe: Sæby Floorball Klub
Se også klubbens facebook: Sæby Floorball Klub for seneste Klubnyt
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Travlhed i Sæby Floorball Klub' til en bekendt