Ny centerleder i Dybvadhallen

Klaus Nielsen fra Badskær blev præsenteret som ny centerleder i Dybvadhallen af den samlede bestyrelse lørdag den 26. juni

Ny centerleder i Dybvadhallen

27. juni 2021 - kl. 23:28 - af

Det bliver den 51-årige Klaus Nielsen, som pr. 1. september tiltræder stillingen som ny centerleder for Dybvadhallen, oplyser hallens bestyrelse.

– Det er os en stor glæde at kunne præsentere en lokalkendt mand med et kæmpe engagement og en bred indsigt i såvel idrætslivet som foreningslivet i det hele taget, fortæller bestyrelsesformand Jens Erik Kyed, der ser frem til samarbejdet med den nye centerleder; ikke mindst fordi det er en særdeles spændende periode, der venter forude.

Klaus Nielsen starter nemlig i jobbet omtrent samtidig med, at planerne for ombygning og renovering af Dybvadhallen skal realiseres – planer, der bl.a. skal skabe større sammenhæng mellem hallen, klubhuset og skolens område, og som eksempelvis indebærer etablering af nyt cafeteria, loungeområder, fitnessfaciliteter, e-sportslokale, bedre omklædningsforhold og meget mere. Alt sammen med dét formål at styrke hallens position som lokalt kraftcenter og samlingssted for både idræt og andre aktivitetstilbud.

Klaus har de seneste 12 år været ansat som pædagog på Bødkergården i Østervrå, og har været engageret i Dybvads foreningsliv i adskillige år – herunder som formand for boldklubben, bestyrelsesmedlem i idrætsklubben og aktiv i skolens støtteforening. Desuden er han medarrangør af bl.a. Dybvad Tunnelløb, og giver i det hele taget gerne en hånd med i en lang række af de aktiviteter, der foregår i området.

Blandt mærkesagerne for den nye centerleder vil være mere PR og flere arrangementer i og omkring hallen, samt eksempelvis aktivering af flere idrætsudøvere og frivillige i alle aldersgrupper, lyder det fra Klaus Nielsen – som i særdeleshed glæder sig til at følge og effektuere arbejdet med hallens udviklingsplaner på tætteste hold i samarbejde med bestyrelsen.

Klaus er bosat i Badskær med sin familie, som består af hustruen Bianca og deres fire børn, der alle ligeledes er engageret i både sportsaktiviteter og foreningslivet i Dybvad og omegn.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny centerleder i Dybvadhallen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER