Varmeværk og SuperBrugsen i samarbejde om overskudsvarme

Foto: SaebyAvis.dk

Varmeværk og SuperBrugsen i samarbejde om overskudsvarme

3. juni 2021 - kl. 12:43 - af

Sæby Varmeværk og SuperBrugsen i Sæby har indgået en ny aftale, som begge parter hilser velkommen.

Samarbejdet drejer sig om, at SuperBrugsen i Sæby leverer overskuddet af varmen fra virksomhedens køleanlæg til Sæby Varmeværk, som derefter kan bruge den til at opvarme nogle af byens husstande. Overskudsvarmen dækker op til 30 husstandes årlige fjernvarmeforbrug.

Kølemontrerne i supermarkederne bruger meget energi for at holde varerne kolde. I den proces bliver både den tilførte energi til, og den varme der fjernes fra kølemontrerne kan omdannes til varme, som tidligere er blevet bortkølet. Men nu har SuperBrugsen besluttet sig for at tænke større.

”Vi har derfor installeret et anlæg, så vi dels kan bruge overskudsvarme til eget forbrug og resten kan sendes til fjernvarmeforbrugerne,” forklarer uddeler Andreas Bech.

”Overskudsvarme er gavnligt for både vores forbrugere og for lokalmiljøet. Derfor er vi forpligtet til at indgå i et sådant samarbejde,” siger driftsleder ved Sæby Varmeværk, Karsten Thiessen.

”Coop gør meget for den grønne omstilling og det arbejde går overskudsvarme godt i tråd med. Vi er nødt til at byde nye initiativer, der er gode for både klima, samfund og vores forbrugere, velkomne. Derfor er vi utrolig glade for det her samarbejde,” slutter Karsten Thiessen.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Varmeværk og SuperBrugsen i samarbejde om overskudsvarme' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger