Kasper er den nye købmand i Min Købmand Voerså

Kasper er den nye købmand i Min Købmand Voerså

31. marts 2021 - kl. 8:16 - af

Kasper er 33 år og kommer fra Frederikshavn, hvor han bor sammen med sin kæreste Kristine og deres søn Viktor på snart 3 år.
Han er den nye købmand i Voerså, og han glæder sig til at butikken åbner senere på året.

Butikken kommer til at ligge på hjørnet af Ny Skovgårdsvej og Østkystvejen i Voerså. Foruden min Købmands butik, så kommer der et Sol og Strand kontor samt ladestandere. (Tankstationen kommer som en seperat del af byggeriet).

Butikken bliver større end den oprindelige plan på 600m2, hvilket glæder Kasper, da det giver ham muligheden for at have et bredt og stort sortiment. Butikken kommer til at have brødudsalg fra bageri, friske blomster fra Blomsterbixen i Præstbro og naturligvis masser af friske økologiske varer og delikatesseudsalg. I butikken bliver der en pakkeshop, så man fremover kan modtage og hente sine pakker direkte i pakkeshop i Voerså.

Der bliver et samarbejde mellem Spar Aså og Meny omkring diverse tilbud, så der kan sikres skarpe priser også i Voerså. Allerede nu bliver der leveret mad i Voerså fra Meny i Dronninglund, hvilket de vil fortsætte med, når butikken åbner senere på året.

– Jeg har lige siden, jeg var helt lille vidst, at jeg skulle arbejde i butik, og drømmen har altid været at skulle være købmand, fortæller Kasper.
– Jeg startede som ungarbejder i Dagli’Brugsen, og blev sidenhen udlært i SuperBest. Jeg har tidligere arbejdet som souschef i Rema 1000, og været købmand i Min Købmand Flauenskjold i knap 3 år. Det seneste år har jeg arbejdet som salgsleder i Meny Sæby.
Jeg går meget op i at kvaliteten er i top, og at kunderne skal blive inspireret af at handle i butikken, slutter Kasper.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kasper er den nye købmand i Min Købmand Voerså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER