Ældre Sagen er klar til forsigtig opstart

Ældre Sagen er klar til forsigtig opstart

23. marts 2021 - kl. 6:52 - af

Efter i flere måneder at være lukket ned på grund af corona-pandamien gør Ældre Sagen i Sæby nu klar til at starte forsigtigt op.

I første omgang gælder det gratis retshjælp den første tirsdag i hver måned med undtagelse af juli og august. Det betyder, at der igen er retshjælp tirsdag den 6.april kl.12.20-13.30 i Ældre Sagens lokale på førstesalen i ejendommen med Krystralcafeen på Krystaltorvet. 

Her kan man tale med en advokat fra Advokatfirmaet Hjulmand og Kaptain om et konkret problem. Der gælder ingen specielle begrænsninger vedrørende de typer af sager og spørgsmål, som man kan få råd om. Advokaten vil således også kunne komme med et råd om, hvad man bør foretage sig en i en konkret sag. Og advokaten vil kunne fortælle, om der er så meget kød på en sag, at man bør søge egentlig advokatbistand. 

Der ydes mundtligt rådgivning. Man kan ikke få hjælpe til at udfærdige dokumenter, men man kan få et råd om, hvorvidt man bør oprette nogle bestemte dokumenter, f. eks. testamente, en lejekontrakt o.s.v.

Man kan møde anonymt, hvis man ønsker det, og man skal ikke give besked i forvejen, men blot møde op.

Starter også op

Ældre Sagen i Sæby gør også klar til at lukke op igen for andre aktiviteter, nemlig både petanque og krolf tirsdag den 13. april kl. 14 – 16. Begge aktiviteter afvikles i Clasens Have, Algade 3.

Endelig starter den nye sæson med motionscykling onsdag den 5. maj. Man mødes ved Sæby Busterminal kl. 9.30.

Få dig en telefonven

 Mange ældre har mistet kontakt til andre under corona-pandamien og føler sig isolerede og alene. Og det ser ud til, at vi skal igennem en god del af sommeren, før alle i Danmark er blevet corona-vaccinerede.

Hvad med at få dig en telefonven? En at tale sammen med 1-2 gange om ugen. En, du kommer til at kende lidt nærmere efter hver samtale, og som giver både dig og din telefonven lidt menneskelig kontakt.

Det er den samme ven, du får tilknyttet, hvilket betyder, at I kan få skabt et mere personligt og fortroligt bånd til hinanden.

Der er mange, som er ensomme og ikke har lyst til eller magter at bevæge sig ud. Med telefonvenner vil Ældre Sagen række ud til alle dem, som har brug for nogen at tale med. Telefonvenskaber får humøret til at stige og bidrager til glæde, grin og gode historier.

Er du interesseret i at få en telefonven, eller ønsker du selv at være telefonven for en anden, kan du ringe til Ældretelefonen på 82 82 03 00. Der er åbent alle hverdage klokken 9 til 15.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ældre Sagen er klar til forsigtig opstart' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER