Handelsskole oplever igen stor tilslutning til ungdomsuddannelserne

Handelsskole oplever igen stor tilslutning til ungdomsuddannelserne

19. marts 2021 - kl. 8:17 - af

145 unge har indtil videre tilmeldt sig EUD, EUX eller HHX på Frederikshavn Handelsskole med start i august. Præcis samme antal på dette tidspunkt som sidste år, hvor Handelsskolen havde en pæn fremgang.

I 2020 oplevede Frederikshavn Handelsskole en stor fremgang på tilmeldinger til studiestart på enten EUD, EUX eller HHX. Derfor glæder det direktør Brian Andersson, at skolen oplever samme interesse fra byens unge i år.

– Vi oplevede en stor fremgang på alle tre uddannelser sidste år og oplever samme interesse i år, hvor vi forventer at oprette en ekstra klasse på HHX, så det er vi selvfølgelig rigtig tilfredse med. Og der er stadig mulighed for at søge ind, fortæller han.

Det er HHX, der som vanligt er den mest søgte. Der er stadig plads og mulighed for at melde sig til en uddannelse på handelsskolen via hjemmesiden www.fhavnsh.dk eller www.optagelse.dk.

Brian Andersson vurderer, at det er handelsskolens tilbud og kreativitet, som er med til at tiltrække eleverne.

– Jeg tror, at det fokus vi har haft gennem årene på innovation, globalisering og et tæt samarbejde med erhvervslivet har manifesteret sig hos vores elever og i lokalsamfundet. I år har været et anderledes år på grund af Corona, og derfor har vi ikke haft samme mulighed for at være synlig i folkeskolerne. Men vi har været meget kreative og forsøgt på bedst mulig vis at give unge et indblik i at gå på Frederikshavn Handelsskole f.eks. via virtuelt Åbent Hus, telefonmøder med studievejledere og live-rundvisning på skolen, forklarer direktøren Brian Andersson.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Handelsskole oplever igen stor tilslutning til ungdomsuddannelserne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER