Fjernvarme bliver ligeså usikker som at spille i casino

Fjernvarme bliver ligeså usikker som at spille i casino

18. marts 2021 - kl. 8:22 - af

I juni sidste år indgik næsten hele folketinget en aftale om at gavne klimaet ved at reducere Danmarks affaldsforbrænding med 30 %.
Det skulle ske ved at lade KL udarbejde en liste over de affaldsfyrede værker, som det er mest meningsfuldt at nedlægge, hvilket KL har gjort – den såkaldte “Dødsliste”.
Dødslisten er imidlertid blevet afvist af Energistyrelsen, og der er nu overhængende fare for, at al kommunal affaldsforbrænding bliver forlangt konkurreceudsat!

Det er ikke længe siden, vi i Frederikshavn Kommune oplevede, hvor galt det gik, da affaldsindsamlingen blev udliciteret til det private selskab Remondis. Det viste sig så dårligt for forsyningen, skraldefolkene og borgerne, at der var stor tilslutning til skraldemændene, da de strejkede for at få ændret de arbejdsbetingelser, som de blev påtvunget af Remondis. Det lykkedes heldigvis 3f og skrællefolkene at lægge så stort pres, at affaldsindsamlingen blev indliciteret og nu til alles tilfredshed er på Forsyningens egne hænder.

Hvis affaldsforbrændingen konkurrenceudsættes, vil fremtiden for vores fjernvarme bliver ligeså usikker som at spille i casino. Vores affald vil ende hos de, som vinder udbuddet og derved kan Frederikshavn miste sin varmekilde, bliver underskudsgivende og ende med at måtte lukke. Underskuddet vil så skulle dækkes af forbrugerne eller kommunekassen.

Hvis det bliver prisen, der kommer til at bestemme, risikerer man at selskaberne for at klare sig i konkurrencen tvinges til at nedprioritere miljø- og klimaindsatsen – helt imod, hvad der er brug for.
Hvis affaldshåndteringen liberaliseres, fjernes den lokale indflydelse på en vigtig kritisk infrastruktur, og vi bliver afskåret fra at finde de løsninger, der er bedst lokalt for at løse klima-og  miljøproblemer og for forbrugerpriser og forsyningssikkerhed.

SF og Enhedslisten opfordrer på førstkommende byrådsmøde Byrådet i Frederikshavn til at henvende sig til klimaministeren og aftalepartierne med en protest mod planerne om at konkurrenceudsætte affaldsforbrændingen.

Der skal ikke gambles om fremtiden for vores affaldsforbrænding!

Christina Lykke (SF) og Ida Skov (Enhedslisten)

2 kommentarer til “Fjernvarme bliver ligeså usikker som at spille i casino” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Fjernvarme bliver ligeså usikker som at spille i casino”

  • Måske det var en god ide at lære at stave til skraldefolk, som rettelig hedder renovationsmedarbejdere. Men ellers er synspunktet, efter min mening rigtigt.

  • Lars Laursen
    Du har ret, det er nok den korrekte betegnelse. Jeg ved ikke, hvad medarbejderne ved renovationen foretrækker at kaldes. Men jeg har kæmpe respekt for deres vigtige arbejde og deres faglige solidaritet, uanset om de hedder det ene eller det andet 😊

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fjernvarme bliver ligeså usikker som at spille i casino' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER