Vandsportens Hus søger tilskud til projektudvikling

Vandsportens Hus søger tilskud til projektudvikling

15. marts 2021 - kl. 11:55 - af

Økonomiudvalget skal på udvalgets næste møde den 17. marts bl.a. tage stilling til en ansøgning fra Vandsportens Hus, hvor der søges om del i en kommunal projektudviklingspulje.

Økonomiudvalget har afsat 250.000 kr. årligt til en pulje for projektudvikling. Formålet med puljen er at give foreninger, organisationer og grupper af borgere mulighed for at søge om et tilskud til udarbejdelse af ansøgninger i forbindelse med udvikling af projekter. Der kan ansøges til puljen 4 gange om året (1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december). Maksimalt tilskud er på 25.000 kr. pr. projekt.

Der er i denne omgang indkommet 3 ansøgninger. Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og omegn øger om 15.000,00 kr. Frederikshavn Golfklub om 25.972,50 kr. og Vandsportens Hus om 9.954,00 kr. De to sidste ansøgninger opfylder kriterierne for at komme i betragtning. Kommunaldirektøren indstiller da også forud for mødet, at Økonomiudvalget ser velvilligt på vandsportens ansøgning.

Der stilles krav om tilknytning til Frederikshavn Kommune, og at projektet foregår i kommunen. Tilskuddet skal være målrettet hjælp til udarbejdelse af ansøgninger og ikke til drift eller anlæg. Af ansøgningen skal fremgå et relevant behov for hjælp til udarbejdelse af ansøgning. Et tilskud skal være relevant for projektets endelige realisering, og realiseringen af projektudviklingen tilfører ansøgeren en betydningsfuld værdi. Endelig skal projektet holde sig inden for rammen af, hvad der er lovligt for kommuner at yde støtte til.

Sammenslutning af vandaktiviteter

Vandsportens Hus, som ønskes etableret på Sæby Havn i forbindelse med den igangværende udvidelse af havnen, er en sammenslutning af foreninger med vandaktiviteter til fælles.

Af ansøgningen fremgår, at man allerede har skaffet diverse midler til et generelt prospekt. Den samlede økonomiske ramme for byggeriet er beregnet til 15 mio. kr.

Vandsportens Hus har til formål at styrke havnens og foreningslivets stærke profil som et aktivt og dynamisk miljø og blive et naturligt samlingssted for alle i Sæby på tværs af køn, alder, aktiviteter og interesser.

Målgruppen for Vandsportens Hus er de sammensluttede foreningers medlemmer, men man ønsker desuden at byde skoler og dagtilbud indenfor til læringsfaciliteter på Sæby Havn. Ligeledes vil borgere i almindelighed og turister få muligheder for at bruge faciliteterne afhængigt af projektets udmøntning.

Det søgte tilskud skal bidrage til i ansøgninger at ”ramme så præcist og professionelt” som muligt. Det betyder, at prospektet tilrettes hver enkelt ansøgning for at matche profilen.

Tekst: Per Rye

 

 

En kommentar til “Vandsportens Hus søger tilskud til projektudvikling” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Vandsportens Hus søger tilskud til projektudvikling”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vandsportens Hus søger tilskud til projektudvikling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER