Kom til gratis onlineforedrag med FOF Vendsyssel – din aftenskole!

Kom til gratis onlineforedrag med FOF Vendsyssel – din aftenskole!

5. marts 2021 - kl. 10:05 - af

Din lokale aftenskole er som meget andet hårdt ramt af Corona-nedlukningen.
Forårets kurser og foredrag udskydes eller aflyses på stribe.
Kun online-kurser og udendørs aktiviteter kan og må gennemføres lige nu.

I FOF Vendsyssel ser vi frem til, at det igen bliver muligt at slå dørene op, siger skoleleder Kirsten Højrup.
Vi ved ikke, hvornår vi må og kan, men vi savner alle noget fælles!
Så under overskriften ”Mens vi venter…” tilbyder FOF en stribe gratis foredrag til alle i hele landet!
Forsamlingsloftet umuliggør selvfølgelig, at folk mødes fysisk.
I stedet tilbyder FOF nu her i marts måned 3 gratis onlineforedrag med henholdsvis Lars Brygmann, Sara Omar og René Dahl Andersen.

Det kan du opleve!
Mandag den 8. marts fortæller Lars Brygmann om sin rejse over indlandsisen sammen med 9 krigsveteraner med ar på krop og sjæl.
Onsdag den 10.marts taler Sara Omar med afsæt i sit forfatterskab med Anne Sophia Hermansen om sit syn på menneskers fundamentale rettigheder.
Tirsdag den 16. marts giver René Dahl Andersen, der som ansat i Politiets Efterretningstjeneste har infiltreret hårde kriminelle miljøer, et indblik i den kriminelle underverden.
Alle tre foredrag begynder kl. 19.00 og varer ca. en halv time.

En varm tak fra din aftenskole
Skoleleder Kirsten Højrup hos FOF Vendsyssel fortæller, at initiativet skal ses som et forsøg på at sprede lidt lys i en tid, hvor Corona-trætheden sætter sine spor: ”Vi håber, at vores tre foredragsholdere kan give en mental vitaminindsprøjtning til dem, der ser med. Og vi har valgt at gøre tilbuddet gratis, fordi vi gerne vil kvittere for den opbakning vi har fået under Corona-nedlukningen. Så vores tilbud er også en tak til alle dem, der bakker op om aftenskolen i en svær tid”.

“Vi vil gerne sende en stor buket roser til vores deltagere og undervisere, der har taget de mange logistiske udfordringer i stiv arm. Da vi i efteråret fik mulighed for at genåbne med håndsprit, afstand og god fornuft, tog alle deltagere og lærere de nye restriktioner til sig uden at kny. Det vigtigste for dem var, at de igen kunne skabe viden og færdigheder sammen med andre. Da vi så igen måtte lukke ned igen før jul, blev alle ærgerlige over igen at gå glip af aftenskolefællesskabet, men anerkendte, at sådan måtte det nødvendigvis være af hensyn til folkesundheden”.

Kirsten Højrup retter også en tak til både de lokale og de nationale politikere og embedsfolk: “Vi vil i FOF gerne sige tak til de mange politikere og embedsfolk i kommuner og Folketing. Deres økonomiske håndsrækning og vejledning har været med til at sikre, at vi kan slå dørene op med masser af kurser og foredrag, når aftenskolerne igen får lov til at åbne”.
Selvom det er gratis at deltage i FOF’s online-foredrag er tilmelding nødvendig.

Tilmelding sker på www.fof-vendsyssel.dk hvor du også kan læse mere om de enkelte foredrag.

Pas på dig selv og andre til vi ses igen!

FOF Vendsyssel – din aftenskole

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom til gratis onlineforedrag med FOF Vendsyssel – din aftenskole!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER