
Belysning af Håndværkerstien i det sydligste Sæby
3. marts 2021 - kl. 8:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Teknisk Udvalg har godkendt Trafiksikkerhedsudvalgets aktivitetsplan for 2021.
Trafiksikkerhedsudvalget ønsker bl.a. at få etableret belysning langs Håndværkerstien i det sydligste Sæby. Stien er en del af den anbefalede skolevej.
For at gøre stien mere tryg etableres der nu belysning. Der har gentagne gange været ønsker om lys på denne strækning.
Desuden anlægges en 2-1-vej på Gl. Landevej syd for Skagen. Der etableres 2-1-vej på Gl. Landevej på strækningen fra Grårisvej til Hulsigstien samt en hastighedsnedsættelse til 50 km/t for at gøre strækningen mere tryg for de bløde trafikanter. Der har været gentagne henvendelser om denne strækning. På strækningen ligger en børnehave, rideskole og den er del af en national cykelrute.
Der er afsat 338.470 kr. til konkrete projekter i den økonomiske ramme for 2021, og Teknisk Udvalg har nu besluttet at effektuere de to projekter.
En kommentar til “Belysning af Håndværkerstien i det sydligste Sæby” under annoncerne.




Så snart man møder modkørende biler, tvinges man ind på “cykelstien” igen.
Det stiller mindst lige så store krav til opmærksomhed på cyklister som nu.
Det er en dårlig og farlig trafikløsning, men gør da som I vil, min mening tæller jo ikke.