Gør en forskel ude, selv om du må blive hjemme

Gør en forskel ude, selv om du må blive hjemme

2. marts 2021 - kl. 11:54 - af

Folkekirkens Nødhjælps traditionsrige sogneindsamling er for andet år i træk ramt af corona.
Men det skal ikke gå ud over verdens fattigste, mener Birthe Særkjær Jeppesen fra Sæby
Kirke, der sammen med andre frivillige opfordrer til at støtte digitalt.

Den 14. marts kommer der ingen og banker på din dør. Det har ellers været fast tradition siden
slutningen af 90’erne, hvor Folkekirkens Nødhjælp har afholdt deres årlige sogneindsamling.

Men på grund af coronapandemien må indsamlingsbøsserne i år blive i skabet – og i stedet opfordres
danskerne til at støtte verdens fattigste digitalt.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan mødes fysisk til indsamlingen. Men måske er det ikke helt
skidt at være tvunget til at tænke nyt. Vi skal nok få til det til at fungere, så vi stadig kan hjælpe
verdens fattigste,” siger Birthe Særkjær Jeppesen, indsamlingsleder i Sæby Sogn.

En af de opgaver, som Birthe Jeppesen og de andre indsamlingsledere nu står overfor, er at få de
lokale indsamlere til at oprette egne digitale indsamlinger på blivindsamler.dk, der for eksempel kan
deles på sociale medier.

”Hele den danske befolkning er blevet mere fortrolig med de digitale medier det seneste år,” siger
generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

”Vi ser vores bedsteforældre på Zoom, vores børn bevæger sig hjemmevante rundt på Teams, og vi
holder digitale fredagsbarer. Derfor tror vi også på, at vi kan gøre den traditionsrige
hustandsindsamling til et online fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for mennesker i nød,”
siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Corona-pandemien har det seneste år givet mange nye og store udfordringer. Både herhjemme men
ikke mindst i verdens fattigste lande, hvor nedlukninger har sendt endnu flere mennesker ud i sult og
ekstrem fattigdom.

Samtidig er konsekvenserne af klimaforandringerne stadig en realitet, som mennesker i Etiopien,
Kenya og Nepal må forholde sig til hver dag.

”Vi har mere end nogensinde brug for at stå sammen – også med verdens fattigste. Det betyder ikke
noget for dem, vi hjælper, om støtten er samlet ind fysisk eller digitalt. Til gengæld betyder det
noget, at støtten når frem uanset hvad,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Generalsekretæren tror på, at resultatet kan blive bedre end sidste år, hvor Folkekirkens Nødhjælp
var nødt til at aflyse den fysiske dør-til-dør-indsamling to dage før begivenheden. Med knap fem
millioner kroner indsamlet digitalt blev resultatet næsten halveret i forhold til andre år.

Det er indsamlingsleder Birthe Jeppesen helt enig i.

” Jeg er sikker på, at en masse mennesker gerne vil være digitale indsamlere, og faktisk har det aldrig
været nemmere at samle ind. Det tager fem klik på telefonen eller computeren at oprette en
indsamling, og imens kan du sidde hjemme i sofaen med fødderne oppe,” siger hun.

Sådan kan du hjælpe verdens fattigste

Ønsker du at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde, kan du gøre det på flere måder.

Du kan med fem klik oprette din egen digitale indsamling på Sæby kirkes hjemmeside
https://saebykirke.dk/ eller på blivindsamler.dk. Normalt samler hver indsamler mellem 800 og 1000
kroner ind.

Du kan også støtte ved at sende en SMS til nummeret 1911.

Skriv ordet TRÆ og støt med 75 kr.
Skriv ordet VAND og støt med 150 kr.
Skriv ordet KLIMA støt med 300 kr.

Du kan også støtte med MobilePay på nummer 114400. Skriv gerne sognekoden 8440 i
kommentarfeltet, så registreres beløbet på sognets samlede resultat.

For 100 kroner vi for eksempel give en fattig familie i Nepal fem ællinger, som gøder
rismarkerne og giver proteinrig mad.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gør en forskel ude, selv om du må blive hjemme' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER