Julehilsen fra Frederikshavn forsyning

Julehilsen fra Frederikshavn forsyning

24. december 2020 - kl. 1:45 - af

Traditionen tro sendes mange hjertelige og velmente hilsner på kryds og tværs i hele verden i denne tid.

Med den overskyggende covidpandemi i baghovedet har vi alle brug for nogle hjertevarme og positive meldinger fra venner, bekendte og familie og for et kort øjeblik, at kunne koncentrere os om de ting der virkelig betyder noget i hverdagen.

Julen er hjerternes fest og et tidspunkt på året hvor vi alle bør udvise taknemlighed, samhørighed og fællesskab, dette uanset hvem vi er og hvor vi befinder os.

Mange af de ting vi foretager os i hverdagen og ikke mindst til højtiderne betragter vi som selvfølgeligheder, herunder ting som at dreje på vandhanen, tænde for strømmen, regulere på varmeapparatet, trykke på knappen for stort eller lille skyl osv.

Når vi ind imellem vækkes fra ”tornerosesøvnen” fordi det pusler udenfor vinduer og døre behøver det ikke absolut at være drillenissen som er på spil, det kunne meget vel være Forsyningens dygtige renovationsfolk som sørger for nødvendig plads og rum så vi andre kan komme af med de ting som vi betragter som overflødige.

Mange af ovennævnte selvfølgeligheder har vi i Forsyningen fornøjelsen af at servicere kommunens borgere med og vi vil hermed gerne benytte lejligheden til, at takke borgerne for de mange venlige ord og de mange smil som vi heldigvis modtager i forbindelse med arbejdet.

Der er ingen tvivl om, at vi alle i det nye år vil blive stillet overfor nogle store udfordringer når vi skal implementere et helt nyt renovationssystem med nye sorteringsformer på affaldsområdet.

I forsyningen ser vi frem til en god og konstruktiv dialog med vores kunder og vil være ekstra opmærksom på at brugerne får indflydelse på udformning og løsning af opgaverne.

Sluttelig vil jeg på vegne af personale, ledelse og bestyrelse i Forsyningen ønske vores kunder og samarbejdspartnere en rigtig Glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Erik Kyed Trolle

Formand for bestyrelsen i
Frederikshavn Forsyning

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julehilsen fra Frederikshavn forsyning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER