Silas Rytter fra Sæby udtaget til DASUs nettotrup

Silas Rytter fra Sæby udtaget til DASUs nettotrup

25. november 2020 - kl. 13:50 - af

To lovende kartingkørere får nu øget støtte fra DASU – Noah Degnbol (BGK) og Silas Rytter (TMS) er udtaget til den nye nettotrup.

DASU har til i sæsonen 2020 oprettet en nettotrup i talentarbejdet i motorsporten. Som del af nettotruppen får kørerne adgang til mere individuelle forløb, hvor der vil være fokus på både kortsigtet præstationsoptimering ved hjælp af relevante tilknyttede eksperter, men ligeledes langsigtet karriereplanlægning og støtte i overgangen til banesporten. Som del af udtagelsen er kørerne i nettotruppen også Team Danmark-atleter.

”Vi ser på flere parametre, når vi udtager kørere til nettotruppen. Men først og fremmest er det kørere, der har et øjeblikkeligt internationalt resultatperspektiv. Dette er i høj grad gældende for Noah og Silas, der begge er lykkedes med at sætte et aftryk på de løb, de kører. Senest blev Noah sekser til Champions of the Future, mens Silas også har markeret sig stærkt med podieplacering i Rotax Euro Challenge henover sæsonen,” siger Jacob Nørtoft, projektansvarlig karting i DASU om udtagelsen.

”Dansk bilsport nyder i disse år en hidtil uset succes internationalt. Kartingsporten har en helt afgørende betydning for den fortsatte udvikling af talenter, og arbejdet med helt unge kartingtalenter har derfor højeste prioritet hos både DASU og Team Danmark. For at styrke denne indsats blev et helt nyt koncept for talentudvikling i karting taget i brug i 2020, og trods de store udfordringer, COVID19 har medført, er det dejligt at se, at arbejdet allerede begynder at bære frugt. Jeg byder Noah og Silas velkommen til nettotruppen,” siger Bo Baltzer Nielsen, DASU sportschef.

Silas Rytter planlægger at deltage i både internationale kartingløb og hjemlige banesportsløb i 2021, mens Noah Degnbol Møllers planer endnu ikke er kendte.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Silas Rytter fra Sæby udtaget til DASUs nettotrup' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER