Spar Nord Sæby på forkant med generationsskifte

Spar Nord Sæby på forkant med generationsskifte

15. november 2020 - kl. 0:30 - af

Spar Nord i Sæby har haft god tid til at forberede sig på et mindre generationsskifte i afdelingen. Ved udgangen af året fratræder fire medarbejdere, og allerede nu er der styr på arvefølgen.

God og grundig forberedelse skal sikre en glidende overgang i Spar Nord i Sæby, hvor kunderådgiverne Hanne K. Thomsen, Lone Vittrup, Lynge Sort Jensen samt kundemedarbejder Ida Schrøder stopper i løbet af dette efterår. Afdelingen har længe haft øje for det forestående generationsskifte, og man har derfor gennem de seneste år løbende haft fokus på alt lige fra overlevering til tilknytningen af nye medarbejdere med stort kendskab til lokalområdet.

– Det er ikke nogen overraskelse, at Lone, Ida og Lynge efterhånden nærmede sig efterlønsalderen. Derfor har vi – i tæt dialog med de tre – været på forkant og allerede igangsat overleveringsprocessen samt fundet de rette medarbejdere til at overtage deres ansvarsområder og opgaver. Det har været væsentligt for os, at vi i god tid forberedte os på generationsskiftet for at sikre en god og forudsigelig overgang for såvel medarbejderne som vores kunder, fortæller afdelingsdirektør i Spar Nord Sæby, Lasse Kjærsgaard Stidsborg.

Senest har Spar Nord i Sæby fået tilgang af Natja Pedersen, der er bosat i Sæby og kommer fra en stilling i Spar Nord i Frederikshavn.

– Natja har stort kendskab til lokalområdet, hvor hun selv er bosiddende, og kommer samtidig med Spar Nord-kulturen helt inde under huden fra sin tid i vores afdeling i Frederikshavn. Tilgangen af Natja er helt i tråd med, at vi gennem en længere periode har forberedt vores medarbejderhold til den aktuelle situation både med nye ansigter og videreudvikling af eksisterende medarbejdere. Vi har gjort vores forarbejde og føler os helt klar til fremtiden, siger Lasse Kjærsgaard Stidsborg.

Lasse Kjærsgaard Stidsborg vil i anledningen af, at Hanne, Lone, Ida og Lynge stopper, desuden takke dem for deres mangeårige bidrag til banken og lokalområdet.

– Selvom vi er godt forberedte, er det naturligvis med vemod, at vi i dette efterår siger farvel til Hanne, Lone, Ida og Lynge. Vi vil savne dem i hverdagen, hvor de alle har bidraget med deres personlighed og faglighed, fortæller Lasse Kjærsgaard Stidsborg.

Udover de forestående generationsskifter, står Spar Nord Sæby også overfor en større modernisering af de nuværende lokaler. Kunderne kan derfor glæde sig til at opleve en ny og moderne atmosfære, når de kommer på besøg.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord Sæby på forkant med generationsskifte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER