
Sæby Apotek vaccinerer mod lungebetændelse
21. august 2020 - kl. 10:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvis du er fyldt 65, kan du fra nu og til 31. december blive vaccineret gratis mod lungebetændelse på Sæby Apotek
Et lille stik kan beskytte mod lungebetændelse og andre infektioner forårsaget af pneumokokbakterier. Det kan være en god ide i en tid med coronavirus, da en kombination af COVID-19 og lungebetændelse kan være alvorlig for især den ældre del af befolkningen.
Derfor tilbydes alle, der er fyldt 65, nu at blive vaccineret gratis mod pneumokokker. Det kan blandt andet ske på Sæby Apotek, fortæller apoteker Preben Smed Jeppesen.
” Vi er på Sæby Apotek glade for at kunne være med i bekæmpelsen af lungebetændelse hos vore ældre medborgere. Gennem de seneste år, har vi med stor succes vaccineret mod influenza, og har høstet mange positive tilkendegivelser herfor”, siger Preben Smed Jeppesen.
En del af vaccinationsprogrammet
Den gratis vaccine tilbydes, efter Folketinget i april besluttede at udvide vaccinationsprogrammet for at beskytte de mest udsatte grupper i samfundet og samtidig undgå overbelastning af sundhedsvæsnet under COVID-19-udbruddet.
I begyndelsen var det kun plejehjemsbeboere og særligt udsatte ældre, der kunne få vaccinen. Men nu er tilbuddet altså udvidet til at omfatte alle, der er fyldt 65. Det glæder apoteker Preben Smed Jeppesen.
” Når sundhedsmyndighederne anbefaler at vaccinere ældre medborgere mod lungebetændelse, skyldes de at netop denne befolkningsgruppe er særligt ud-satte, og ofte bliver hårdere ramt lungebetændelse” siger apotekeren.
Vaccinationen bliver udført af apotekets specialuddannede personale, der også vaccinerer mod influenza hvert år fra 1 oktober. Den gratis pneumokokvaccination Tilbydes på Sæby Apotek mandag til fredag mellem 9.30 og 17. I star-ten kan der være enkelte dage, hvor vi ikke har certificerede vaccinatører på arbejde. Tidsbestilling er ikke nødvendig
Fakta om vaccinen
• Vaccinen beskytter mod pneumokokker, der bl.a. er den mest almindelige årsag til lungebetændelse.
• Vaccinationen mod pneumokokker holder i ca. 6 år.
• Målet for det samlede vaccinationsprogram er at nå 75 % tilslutning for både pneumokok- og influenzavaccination, som WHO anbefaler til ældre på 65 år og derover samt øvrige risikogrupper.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Apotek vaccinerer mod lungebetændelse' til en bekendt