Velholdt villa i hyggeligt og engageret landsbymiljø

Velholdt villa i hyggeligt og engageret landsbymiljø

17. august 2020 - kl. 6:58 - af

home Sæby – Læsø: Trygt og roligt i idylliske rammer mellem å og hav.

Sætter du pris på dejlige oplevelser i naturen – og leder du efter en bolig, hvor der er kort vej til netop det? Så vil du hurtigt falde for ejendommen her på Østkystvejen 346 i den lille landsby Voerså.

Her kommer du nemlig til at bo med åen til den ene side og med kysten og havet til den anden. Dertil kommer, at der er et virkeligt godt naboskab i den lille by med en aktiv borgerforening, der blandt andet har været primus motor i etablering af byens kommende dagligvarebutik, som slår dørene op i 2021. God skole og fine pasningsmuligheder er her også. Og endelig er der gode muligheder for at hygge sig i maritime rammer ved Riverside langs åen og på havnen ved åens udmunding i Kattegat.

Villaen kan dateres tilbage til 1907, og den er efterfølgende blevet holdt i god stand, lige som der desuden er foretaget fine fornyelser. Der er eksempelvis udskiftet vinduer og tilføjet en særdeles veludført udestue med havudsigt. Badeværelset er blevet renoveret, og også køkkenet har fået en flot opdatering.

Her er 144 m2 bolig, som suppleres af gode udhusarealer i garage og carport. Og grunden i sig selv, som består af to matrikler, er med sine i alt 611 m2 af en ganske overskuelig størrelse.

Planløsningen giver dig i stueplan to stuer, hvoraf den ene har direkte forbindelse til det renoverede køkken, og den anden har udgang til den store, helårsanvendelige udsigtsudestue. I dette plan er der desuden et brusebadeværelse og et bryggers med tørskoet adgang fra carporten. Førstesalen er disponeret med to værelser og opbevaringsplads i rummelige skunke.

Udenfor er der i forlængelse af carporten en garage med værkstedsfaciliteter og yderligere to disponible rum til eksempelvis hobbyaktiviteter og opbevaring. Haven er anlagt således, at du er ugeneret og velafskærmet i baghaven, mens forhaven er af en lidt mere åben karakter, for at du kan drage fuld nytte af den smukke udsigt.

Kort sagt får du en velindrettet og velholdt villa med en skøn udsigt og en naturnær, familievenlig beliggenhed i et aktivt og engageret landsbymiljø.

Kontantpris: 795.000

Udbetaling: 40.000

Ejerudgifter pr. måned: 1.299

Energiklasse: C

Boligareal: 144 m2

Grundareal: 611 m2

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Velholdt villa i hyggeligt og engageret landsbymiljø' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger