Keld Skovgård: Jeg længes efter hverdagen

Keld Skovgård: Jeg længes efter hverdagen

25. april 2020 - kl. 8:34 - af

Det er dejligt med højtider, og dejligt med ferier, dage som er forskellige fra hverdagene og arbejdsdagene. Men jeg synes også det er rart at komme tilbage til hverdagen igen. Når man kommer hen efter nytår synes jeg det kan være helt rart at få julepynten taget ned. Og når jeg har været på ferie et stykke tid, kan jeg også bare få en længsel efter at komme tilbage til det hjemmevante igen.

Nu er påskehøjtiden ovre, og vi skulle være vent tilbage til hverdagen igen. Om de mindre børn hører vi, at de har nydt at vende tilbage til hverdagen i skoler og børnehaver, selv om tingene ikke foregår helt på samme måde som før. De er ikke mindst glade for at mødes med dem, de er vant til at dele hverdag med. Jeg vil også gerne vende tilbage til hverdagen her efter påske, til mødet med mennesker i de mange sammenhænge, og med alt det andet gode i dagligdagen. Meget er heldigvis det samme. Vi kan f.eks. igen glæde os over foråret med blomster, der springer ud, træer, der grønnes og fugle der synger. Men det vil alligevel ikke rigtig blive dagligdag, så længe coronavirusen sætter store begrænsninger for, hvor mange og hvordan vi må mødes. Vi håber, at der snart på forsvarlig vis kan lukkes mere op for det, også for at komme i kirken og holde gudstjeneste. Men indtil videre må vi klare os på anden vis. Derfor er der igen lagt en videogudstjeneste ind på Sæby Kirkes hjemmeside til 2. søndag efter påske. Du finder den på wwwe.saebykirke.dk. Den er også på kirkens facebook.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Keld Skovgård: Jeg længes efter hverdagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger