
Mandag var store åbnings dag hos landets frisører
23. april 2020 - kl. 0:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det var det så ikke hos Anja’s Hair-Design, Elmevang 6 i Sæby, da hun altid holder lukket om mandagen, men det forhindrede dog ikke at tlf. kimede konstant hos Anja Staudt, som er ejer af salonen. 4 timer sad hun fastlænket til sin tlf. for at tage mod bestillinger.
Anja har som loven foreskriver taget sine forholdsregler: Kunderne venter udenfor, der er kun to pladser i salonen, kaffe bliver serveret i engangskrus og der bliver sprittet af, hver gang hun går fra den ene kunde til den anden.
“Det har været en forrygende start, og som det ser ud nu, er alle tider booket ind til sidst i maj, men det er så skønt at komme igang igen. Jeg har savnet mine kunder, men jeg er så også en af de heldige, der ikke har haft de samme store udgifter til husleje og lønninger, da jeg har salonen der hjemme og ikke har nogle ansatte, men selvfølgelig kan det da mærkes på bundlinjen, så det var da lige i sidste minut, vi fik lov at åbne igen”, fortæller Anja.
Man er altid velkommen til at ringe til Anja’s Hair-Design på tlf. 9846 7830 – det kunne jo være der var et afbud, men ellers er der tider fra sidst i maj.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mandag var store åbnings dag hos landets frisører' til en bekendt