Vendsyssel Festival aflyser sæson 2020

Vendsyssel Festival aflyser sæson 2020

15. april 2020 - kl. 8:54 - af

Den 50. Vendsyssel Festival – som skulle starte 28. juni og i de efterfølgende 7 uger afholde yderligere 56 koncerter rundt i hele Vendsyssel – er aflyst.

Planlægning af jubilæumssæsonen 2020 har været i gang længe, og der er indgået aftaler med koncertsteder, lokale arrangører og kunstnere fra ind- og udland.

– Vi har naturligvis fulgt udviklingen omkring coronavirus/COVID-19 tæt. Med usikkerheden omkring udbredelse af coronavirus og de forholdsregler, som sundhedsmyndighederne anbefaler ser vi os desværre ikke i stand til at kunne gennemføre Vendsyssel Festival 2020.

Vi er kede af at skuffe de mange gæster, som har glædet sig til den store jubilæumssæson nr. 50, men for os er det vigtigste naturligvis, at vi følger myndighedernes anbefalinger og passer godt på hinanden, lyder det fra Vendsyssel Festival.

Vendsyssel Festival 2020 åbningskoncert skulle have fundet sted den 28. juni i Musikkens Hus, Aalborg. I de følgende 7 uger var planlagt yderligere 56 koncerter rundt i hele Vendsyssel med afslutningskoncert den 14. august i Frederikshavn Kirke med stort barokorkester – Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen som dirigent.

Vendsyssel Festivals styrelse håber, at de fleste af de aftalte koncerter kan flyttes til sæson 2021 – og her bliver der så lejlighed til at fejre et lidt forsinket 50-års jubilæum.

Har du købt et festivalkort eller billet, vil festivalen sørge for at du får refunderet dit køb.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vendsyssel Festival aflyser sæson 2020' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger