
Ubeboet 4-længet gård nedbrændt i Dorf
15. april 2020 - kl. 22:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag sidst på eftermiddagen blev Nordjyllands Beredskab kaldt ud til en gårdbrand på Dorfvej i Dorf nord for Dronninglund.
Indsatsleder Ib Nielsen fortæller, at de tre af længerne er så godt som udbrændte, men det lykkedes Beredskabet at få slukket branden før den nåede stuehuset.
De tre længer var i meget dårlig stand, så ilden kunne nemt få fat.
Hvordan ilden er opstået vides endnu ikke. Den kan være påsat eller det kan være installationer, der er årsagen, men det vil vise sig når Beredskabet er færdige med at efterslukke, så det er muligt at komme ind i resterne af bygningerne.
Det forlyder at ejendommen netop er blevet solgt og, at de nye ejere skulle være flyttet ind i den kommende weekend. Om branden har ændret på den plan vides ikke.
Brandfolkene fra Dronninglund, Brønderslev og Sæby var stadig på stedet kl. 20.30.
Ingen er kommet til skade ved branden.
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ubeboet 4-længet gård nedbrændt i Dorf' til en bekendt