
Tyveri af metalskrot fra Merkurvej i Sæby
14. april 2020 - kl. 12:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skærtorsdag ved middagstid kørte 3 personer ind på pladsen hos E.L.J. Smedie & Montage på Merkurvej i Sæby. Her stjal de metalskrot, som p.t. slet ikke har den samme værdi, som før krisen.
De kørte i en hvid Citroën Jumper, som var læsset med metalskrottet, men blev stoppet af politiet, da bilen efter sigende var stjålet og tidligere brugt til samme form for tyveri.
De tre tyve kom fra Sverige, Østjylland og Nordsjælland.
De erkendte tyveriet og fik så fornøjelsen af at køre skrottet tilbage på pladsen, inden de fik lov at gå fra stedet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tyveri af metalskrot fra Merkurvej i Sæby' til en bekendt