Borgmester Birgit S. Hansen: Tanker i Coronakrise tiden

Skal vi skælde andre ud? Men også TAK

I påskedagene tænkte jeg på, at det er en prøvelse, vi gennemgår som mennesker i denne tid, hvor nærmest intet er, som det plejer.

Måden at hilse på hinanden med håndtryk og knus og kram, vores mange fælleskaber, aktiviteter hvor vi mødes, sport, spejder, vores lyst til at mødes, vores stærke foreningsliv som handler om fælleskaber, ja alt det vi plejer socialt, er fraværende.

Det er en prøvelse, når nærmest alt er anderledes, og vores tålmodighed udfordres.

Det slider, og selvom vi også mindes om, at nogle oplever/har oplevet, det der var værre – ja så synes jeg, det er ok at pive lidt. Jeg synes godt, vi må ærgre os over, at festivaller, markeder, arrangementer aflyses. Det er meget trist, men også nødvendigt, må vi forstå.

Der er også dilemmaer. Et eksempel: Toppen af Danmark, Skagen: Der er for nyligt lavet en Megafon-undersøgelse om opbakning til turister. 95 procent svarede, at de er positive overfor turister i byen. Op til påske udtrykte mange Skawboer utryghed ved, at der ville komme turister til Skagen. Omvendt udtrykte forretningsdrivende, at det er ok, de kommer, men de skal natuligvis holde afstand osv.. De ville gerne have besøg af turister i påske. Der er også jobs og indtjening i forbindelse med turister. Et klokkeklart dillema. Jeg kan følge begge sider – absolut.

Vi skal holde afstand, vi skal ikke tage flere ud at handle. Mange har følt for at komme ud, komme hjemmefra, opsøger ishuse, pladser osv., og i den forbindelse har nogle oplevet at blive skulet til eller blive overfuset på de sociale medier. Skal vi skamme os? Nej – vi skal bare huske at holde afstand, spritte og vaske hænder, nyse og hoste i ærmet – tak. Skal vi skælde andre ud? Næhh men vi må gerne kærligt men bestemt minde hinanden om rådene og vejledningerne.

Jeg bliver af og til ramt af følelsen: det her er godt nok voldsomt. Tænk på alle de ensomme, de isolerede. Tænk på de der arbejder med mennesker i ældreplejen, på sygehuse, som ambulanceredder for bare at nævne nogen. Tænk på de store menneskelige omkostninger med sygdom og død. Tænk på de, der mister deres job. Tænk på de store økonomiske konsekvenser for virksomheder, for foreninger, kulturen.

Og når alt det er sagt: så tænk også på, hvor meget, der fungerer: Danmark er ikke brudt sammen. I kommunen fungerer ældreområdet, handicapområdet, nødpasning, undervisning fungerer. Og snart genåbnes dagtilbud og skole for nogle elever. Kommunen drives men naturligvis på en noget anden måde.

Alt det takket være dygtige ansatte.

Denne tid er ikke “dem mod os”. Vi er alle nødt til at ty til pragmatisme, og udgangspunktet at vi finder ud af det. Uanset om man er ansat, ledelse, borger.

Tænk på alle de mennesker, frivillige, organisationer og virksomheder, der viser samfundssind. TAK.

Jeg vil garantere, at Frederikshavn Kommune gør, hvad vi kan for at navigere i denne tid, og i samarbejde med gode kræfter. Og i lang tid kommer vi til sammen at træffe beslutninger om, hvordan vi kommer videre i og efter Coronakrisen. Som et land, en kommune, et samfund, der skal rejse sig/genåbne.

Jeg har en tanke tilbage denne sene søndag aften:

“Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen” (Dan Turell)