Tilladelse til opførelse af ny bolig i Hørby

Tilladelse til opførelse af ny bolig i Hørby

28. marts 2020 - kl. 0:38 - af

Frederikshavn kommune har i henhold til Lov om planlægning meddelt fornyet landzonetilladelse til opførelse af ny bolig på 200 m2 på ejendommen Snedkergårdsvej 24 i Hørby.

Boligen opføres i 1 plan og opføres som erstatning for den eksisterende bolig, der nedrives. Den nye bolig placeres delvist med samme placering som den eksisterende bolig.

Ejendommen er en nedlagt landbrugsejendom uden landbrugspligt på 17.551 m2 beliggende i landzone. Ejendommen er beliggende i et område i udkanten af Hørby, der i kommuneplanen er udpeget som område til flersidig anvendelse. Der er ingen særlige landskabsmæssige udpegninger i området.

Planlovens § 35 har til hovedformål at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og at sikre, at arealanvendelsen og opførelsen af byggeri sker i overensstemmelse med den kommunale planlægning. Udgangspunktet er, at landzonen skal friholdes for anden (uplanlagt) arealanvendelse og bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Den ansøgte bolig erstatter ejendommes eksisterende bolig på 260 m2. Boligen opføres på en delvis ændret placering i forhold til det eksisterende stuehus, men fortsat i nær tilknytning til ejendommens øvrige bygninger.

I forbindelse med opførelsen af den nye bolig planlægges desuden opførelse af en carport under 50 m2 imellem eksisterende bygning og ny bolig, hvorefter alle bygninger vil være placeret i umiddelbar tilknytning til hinanden.

Det vurderes, at det nye byggeri ikke bevirker, at ejendommen får karakter af spredt bebyggelse, og den vil ikke påvirke de landskabelige værdier i området negativt og i strid med landzonebestemmelsernes formål. Ejendommens samlede størrelse vil efter opførelsen af det nye byggeri være mindre end det eksisterende og ejendommen er beliggende op til et område med bymæssig bebyggelse.

Der er ikke foretaget nabohøring, da der ikke er ændringer i projektet i forhold til en tidligere udstedt tilladelse i 2017.

 

 

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilladelse til opførelse af ny bolig i Hørby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger