Paramedicinere har nu tjekket de første nordjyske borgere

Køretekniskanlæg på Jyllandsringen v. Silkeborg. Paramediciner fra Region Nordjylland øver udrykning, glatføre mm. optaget d. 10.12.2019 © Niels Åge Skovbo /FOKUS FOTO Copyright.

Paramedicinere har nu tjekket de første nordjyske borgere

19. marts 2020 - kl. 8:23 - af

Regionens paramedicinere kører nu ud til borgere, hvor egen læge eller vagtlæge er i tvivl om en indlæggelse er nødvendig, når borgeren udviser symptomer for COVID-19.

Sikrer mindre belastning af hospitaler
Paramedicinere kører nu ud for at vurdere borgere i eget hjem med symptomer for COVID-19. Her laves en klinisk vurdering af borgeren og i samråd med læger på Aalborg Universitetshospital fastlægger paramedicineren, om der er behov for indlæggelse eller ej.

Allerede nu kan det ses, at de fleste borgere ikke kræver hospitalsbehandling. Således er der kørt ud til 29 borgere. 8 af borgerne er sendt til nærmere undersøgelse på hospitalet.

– Vi gør det her, fordi vi følger den nationale strategi for afdæmpning af konsekvenserne ved COVID-19. Hovedbudskabet er, at hvis du er syg, skal du blive hjemme. Hvis du bliver alvorligt syg, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge, siger præhospital lægelig chef, Poul Anders Hansen.

Løsningen medvirker til, at det alene er dem der er alvorligt syge, der kommer på hospitalet og dermed belastes hospitalerne ikke unødigt.

Borgerne henvender sig som hidtil via egen læge eller lægevagten. Ved tvivlstilfælde beder lægen regionens AMK-vagtcentraler om at få en paramediciner kørt ud til den pågældende syge borger.

Der er alene tale om en ny arbejdsgang i regionen, der skaber tryghed for borgerne men også for lægen, der ikke fysisk kan tilse indringeren. Borgerne skal altså fortsat ringe til deres egen læge eller vagtlæge med afsæt i myndighedernes vejledninger.

Foto: Region Nordjylland

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Paramedicinere har nu tjekket de første nordjyske borgere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER