
Sparekassen Vendsyssels garantmøder flyttes til 2021
13. marts 2020 - kl. 0:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sparekassen har valgt at aflyse alle garantmøder som følge af de sidste dages udvikling i coronaepidemien.
De 9 garantmøder skulle have været afviklet i april 2020. Garantmøderne udsættes til 2021.
Vi ser altid frem til vores garantmøder, men har løbende fulgt med i sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og især de sidste par dages udvikling har gjort, at det på bestyrelsesmødet d. 10. marts er besluttet at flytte arrangementerne til 2021. Sparekassens bestyrelse har vurderet, at det uanset antal deltagere vil være uansvarligt at gennemføre møderne, og vi håber selvfølgelig på, at vores garanter har forståelse for denne beslutning.
Garantmøderne vil således falde sammen med sparekassens 150 års jubilæum i 2021. Vi vil derfor have rigtig god mulighed for at fejre jubilæet på sparekassens garantmøder, skriver Sparekassen Vendsyssel på deres hjemmeside.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sparekassen Vendsyssels garantmøder flyttes til 2021' til en bekendt