Oplysning til forældre med børn i dagtilbud

Oplysning til forældre med børn i dagtilbud

12. marts 2020 - kl. 10:07 - af

I går meddelte statsminister Mette Frederiksen, at alle skoler og dagtilbud lukker fra på mandag d. 16. marts 2020 og foreløbigt i 2 uger.

Det betyder, at alle vores dagplejer og institutioner er lukket fra på mandag.

Udmeldingen sker som følge af udviklingen af coronavirus og myndighedernes kamp for at bremse smittespredningen.

Gældende torsdag d. 12. og fredag d. 13. marts
De børn, der har mulighed for det, bør blive hjemme allerede fra i dag. Men vi står selvfølgelig klar til at tage imod de børn, der måtte møde ind i dag eller i morgen.

Holder du dit barn hjemme, skal du give besked via Tabulex.

Gældende fra mandag d. 16. marts og 14 dage frem
I forbindelse med lukning af dagpleje og institutioner, etablerer vi nødpasning fra på mandag for de børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i den offentlige eller private sektor, eller som på trods af myndighedernes opfordring til at holde børnene hjemme ikke har andre muligheder.

Nødpasning
I tilfælde af, at du som forældre har behov for nødpasning, skal der gives besked til institutionen/dagplejen hurtigst muligt og senest fredag d. 13. marts kl. 10.

Dette gøres bedst pr. Tabulex.

Vi er helt opmærksomme på, at der er tale om en ekstraordinær situation, som vores statsminister også gentog under pressemødet, og vi vil i situationen finde de bedst mulige løsninger samtidig med, at vi efterlever myndighedernes anbefalinger.

Ved ny information informerer vi jer herom på Tabulex

Med venlig hilsen

Gitte Julie Højbjerre
Dagtilbudschef

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Oplysning til forældre med børn i dagtilbud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger