Uoverensstemmelser lukker Dybvad Kro

Uoverensstemmelser lukker Dybvad Kro

10. marts 2020 - kl. 14:53 - af

“Kroen er lukket, i hvert fald med os ved roret”, fortæller forpagter Jesper Olsen.

Jesper Olsen overtog Dybvad Kro på Jernbanegade 10 i Dybvad for et år siden, og har drevet en god og stabil kro med godt mad og fast kundekreds. Men det har stedets ejer, Janos Hegedus, så sat en stopper for. Han har nemlig pludselig og uden varsel opsagt Jesper, 2 år før kontrakten udløber.

Samtidig kræver Janos Hegedus, at Jesper Olsen stadig skal betale for de næste to års leje, hvilket jo er fuldstændig urealistisk, lyder det fra en tydelig frustreret forpagter. Jesper har gennem længere tid følt sig generet af Janos Hegedus, som f.eks. ved større selskaber m.v. har fulgt med gennem vinduerne og også på anden vis har generet ham.

Jesper fortæller: “Det sidste år har lært os en masse, både på godt og ondt. Kroen dør, men det gør vi ikke. Vi har allerede nye projekter i støbeskeen. Men nu er det så op til vores advokater, at nå til enighed i denne mærkelige sag.

Kæmpe stor tak til dem som støttede os og god vind til alle fremover.

Har I en plan om at holde en fest, så kan vi med glæde i hjertet anbefale Hotel Viking i Sæby”, slutter Jesper Olsen.

SaebyAvis.dk har forgæves forsøgt at få kontakt til Janos Hegedus, for en kommentar til beskyldningerne.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Uoverensstemmelser lukker Dybvad Kro' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger