NYHED!!  Lyngsaafælledvej 11 i udkanten af Lyngså

NYHED!! Lyngsaafælledvej 11 i udkanten af Lyngså

9. marts 2020 - kl. 12:32 - af

home Sæby – Læsø: Hyggelig lystejendom med fantastiske udebygninger.

Denne ejendom ligger i kanten af sommerhusområdet ved Lyngså i skønt naturområde tæt på vildreservatet ved Stensnæs. Den ligger på en grund på 1,3 ha med et lille stykke skov, lille mark og stor spændende have med swimmingpool.

Man drejer ned til ejendommen umiddelbart syd for Lyngså by og ved skiltet med navnet Kragkær og to store træer kører man ind af den lange indkørsel til ejendommen. Her kommer man forbi stykket med træer og den lille mark, for at ende ved den idylliske ejendom. En låge og flisesti fører ind på gårdspladsen, som er afgrænset af de tre længer og hyggeligt anlagt med græs og stedsegrøn beplantning.

De fine udebygninger indeholder stor lade på 200 m2 med støbt gulv og el-port samt 100 m2 gildesal med lyst flisegulv og staldvinduer, hvor der er installeret varmepumpe, så gæsterne kan holde sig varme. Desuden er det gamle maskinhus flot renoveret til anneks med fin entré med skabsvæg, lækkert badeværelse med betonlignende grå gulvfliser, bruseniche og hvidt skuffearrangement under vasken samt stor opholdsstue der er opdelt i to afdelinger og har trappe til stor hems.

I stuehuset kommer man ind i stor hyggelig forstue med lamelparket på gulvet, brændeovn og trappe til første sal. Der er flot hvidmalet træloft med synlige bjælker, som fortsætter i alle rum i stueetagen. Det dejlige spisekøkken er med hvide fyldningslåger, som passer fint til husets stil og herfra er der adgang til stort viktualierum og et praktisk bryggers med hvide låger og træbordplade. Fra forstuen er der dør til stort flot badeværelse med sorte gulvfliser, hvidt skabsarrangement omkring vasken og glasdøre til brusenichen. Ligeledes er der adgang til dejligt værelse med vindue til haven og kontor/gennemgangsværelse, som vender ind mod gården. Fra kontoret er der dør til to gode store værelser med lyst laminat parketgulvet.

På første sal kommer man op i fordelingsrepos der giver adgang til en rigtig hyggelig stue med brændeovn samt soveværelse med skabsvæg og udgang til lille altan med udsyn over havens runde pool og de åbne marker.

En charmerende ejendom med god plads til den helt store familie og samtidig pladskrævende hobbyaktiviteter.

Kontantpris: 2.295.000

Udbetaling: 115.000

Ejerudgifter pr. måned: 1.859

Energimærkekarakter: D

Boligareal: 257 m2

Lade: 200 m2

Gildesal: 100 m2

Grundareal: 13209 m2

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'NYHED!! Lyngsaafælledvej 11 i udkanten af Lyngså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger