Indflytningsklar villa i attraktivt kvarter i Sydbyen
7. marts 2020 - kl. 0:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
EDC Lars Jensen: Velkommen til Skomagervej 4 som ligger i Sydbyen og er en del af Sæbys mest eftertragtede villakvarter. Her får familien i dén grad mulighed for at finde sig til rette, og alt hvad den moderne familie om muligt kan tænke sig, er inden for rækkevidde. Området er især kendt for sin rolige atmosfære, der er en sand drøm for børn og bekymrede forældre, idet der er stisystemer der fører børnene trygt til skole og daginstitution. Derudover er der under to kilometer til supermarked og specialforretninger.
Velkommen udenfor til denne pæne gulstensmurede villa fra 1975. Villaen er gennem tiden blevet flot vedligeholdt af sælger, hvilket er med til at give jer det helt rigtige førstehåndsindtryk. I 2003 er der tilbygget 17 kvadratmeter, hvorfor der er mulighed for at drive liberalt erhverv. Bagved huset venter jer en dejlig og vedligeholdelsesfri have, hvor den smukke flisebelagte terrasse skaber samlingspunkt og græsplænen indbyder til leg og familieaktiviteter. Her får I også en skøn garage med el-port, hvor der er masser af plads til opbevaring af bilen, haveredskaber, havemøbler m.m. Med adresse på Skomagervej skal I forvente at blive inviteret med til den årlige vejfest, for godt naboskab står her i højsædet.
Velkommen indenfor til 161 veludnyttede boligkvadratmeter som er fordelt på to etager. Stueetagen byder på en dejlig lys stue og spisestue, pænt køkken med flotte marmorbordplader, bryggers med indbyggede skabe og vaskesøjle, entré, værelse og badeværelse med gulvvarme. 1. salen byder på 4 store værelser samt badeværelse med badekar og gulvvarme. Ejendommen er nøgleklar, så hvis I er familien eller parret der drømmer om masser af plads, minimal vedligeholdelse og skønne omgivelser, er det om at slå til.
Mægler: Cathrine Frahm Rasmussen
Sagsnr. 93005275
Type: Villa
Boligareal: 178 m2
Grundareal: 925 m2
Rum: 6
Værelser: 5
Antal plan: 2
Byggeår: 1975
Ombygget: 2003
Energimærke: C
Pris: 1.698.000 kr.
Ejerudgifter: 2.289 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indflytningsklar villa i attraktivt kvarter i Sydbyen' til en bekendt