
Indgåelse af kommunale driftsaftaler med institutioner
3. marts 2020 - kl. 8:19 - af Henrik Christensen
Kultur- og Fritidsudvalget har indgået driftsaftaler med en række selvejende institutioner inden for fritidsområdet. Center for Kultur og Borgerservice fremlægger et overblik over de indgåede aftaler samt arbejdet med at sikre ensartethed og opfølgning på de indgåede aftaler for politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget på udvalgets næste møde den 4. marts.
På fritidsområdet er der indgået driftsaftaler med Østervrå Idræts- og Kulturcenter, Sæby Spektrum (Sæby Fritidscenter), Fonden Sæby Svømmebad, Fonden Skagen Kultur- og Fritidscenter, Fonden Skagen Stadion, Fonden Skagen Tennis- og Badmintonhaller, Fonden Skagen Ridehus, Aalbæk Idrætscenter, Ålbæk Idrætsforening (Ålbæk Stadion), Ffi Fodbold (Frederikshavn Stadion), Fonden Arena Nord (Det musiske Hus, Arena Nord og Maskinhallen – indeholdende aftale vedr. fordeling af midler til foreninger i komplekset) samt med Frederikshavn Lystfiskerforening.
Derudover er der en driftsaftale på vej om Bannerslundhallen, hvor hallen skal overgå til selvejedrift fra kommunal drift.
Driftsaftalerne regulerer de vilkår, som de selvejende institutioner modtager deres årlige tilskud på baggrund af. Aftalerne klarlægger, hvilke ydelser institutionerne leverer til kommunen som honorering af det driftstilskud, institutionen modtager.
Center for Kultur og Borgerservice vil løbende i 2020 gennemgå de enkelte driftsaftaler med udgangspunkt i den forventede vedtagne vision for kultur- og fritidsområdet med henblik på at sikre, at driftsaftalerne er i overensstemmelse med visionen samt de forventninger, som Kultur- og Fritidsudvalget måtte udtrykke, skal være bærende for aftalernes indhold.
De økonomiske vilkår for aftalerne forhandles individuelt og vil blive fremlagt for udvalget i samarbejde med økonomicentret.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indgåelse af kommunale driftsaftaler med institutioner' til en bekendt