
Hærværk – Nu gik det lige så godt!
2. marts 2020 - kl. 8:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Formand for Nellemanns Haves Venner, Hans Rødsgaard-Mathiesen, fortæller: “I over 12 år har vi været forskånet for hærværk i Nellemanns Have. Men i denne weekend har en eller flere personer udøvet hærværk mod Lises Pavillon.
Hærværket er heldigvis ikke af grov karakter, men det er træls og ganske uforstående, at nogen kan finde på at gøre det. Nu skal Havens Venner, som alle er frivillige og arbejder ulønnet, bruge tid og kræfter på at udbedre skaderne.
Hærværket er meldt til politiet, og vi håber så, at det ikke gentager sig.
Signaturen på vinduet er meget karakteristisk.
Hvis du har oplysninger i sagen, beder vi dig kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114 eller E-mail: njyl@politi.dk.
Hjælp os med at fastholde Nellemanns Have som et sted, hvor der er rent og pænt, hvor vi alle kan lide at komme og trygt kan færdes.
På forhånd tak”.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hærværk - Nu gik det lige så godt!' til en bekendt