Styrk din faglighed med forårets akademifag

Styrk din faglighed med forårets akademifag

31. januar 2020 - kl. 0:05 - af

Søger du et kompetenceløft, der udvikler dig i forhold til dit job eller næste skridt i din karriere? Så udbyder Frederikshavn Handelsskole nu forårets akademifag i samarbejde med UCN.

I foråret er der mulighed for at tage akademifag inden for Ledelse i praksis, Konflikthåndtering & coaching eller Regneark til økonomistyring på CoLearning Frederikshavn Handelsskole.  Det specielle i akademiuddannelserne er, at de kobler teori og praksis i en arbejdsmæssig kontekst. Så undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag og problemstillinger.

Akademifaget Regneark til økonomistyring udbydes for første gang.

– Det er vores indtryk, at der sidder mange i en økonomifunktion, som kunne styrke deres kompetencer og effektivisere deres egne arbejdsgange, hvis de fik en række konkrete redskaber til økonomistyring, siger Poul-Erik Skovsgaard, udviklingskonsulent på CoLearning.

Et af de mest populære akademiforløb Ledelse i praksis er på programmet igen i foråret. Det henvender sig både til personer i lederfunktioner, de der gerne vil arbejde med ledelse eller personer med en koordinerende rolle som fx teamledere.

Frederikshavn Boligforening har brugt kurset til hele deres mellemledergruppe. Én af dem er afdelingsleder for driftsenheden i Frederikshavn Boligforening, Flemming Larsen.

– Jeg fik nogle gode redskaber til at træffe beslutninger og kommunikere rigtigt ud til de ansatte. Jeg fik også et godt kendskab til personer, og hvorfor de reagerer, som de gør. Det gør, at man bedre kan agere i jobbet, og det giver en tryghed. Nogle tror, man er født til at være leder, men det er noget, man skal lære, og det kan man på Ledelse i Praksis, fortæller Flemming Larsen. 

Coaching & konflikthåndtering er et fag, der retter sig imod at øge kvaliteten i kommunikationen i organisationer internt.

– En styrkelse af den interne kommunikation kan give et vigtigt løft i en organisation, når vi taler om kvalitet, effektivitet og trivsel, siger Poul-Erik Skovsgaard.

Omstillingsfonden giver mulighed for, at alle ufaglærte og faglærte kan søge op mod 10.000 kroner i støtte til videreuddannelse. Man kan læse mere om uddannelserne på https://www.fhavnhs.dk/colearning/akademi/

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Styrk din faglighed med forårets akademifag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger