
Livløs mand var “kun” en stor klump tang
31. januar 2020 - kl. 13:16 - af Henrik Christensen
Nordjyllands Politi er lige nu på stranden ved Sæby, efter at de ved middagstid fik en anmeldelse om, at der skulle være en livløs mand i vandet, ved anden revle.
Heldigvis var det ikke sådan, det forholdte sig.
– Der var ikke tale om en mand, men en masse tang i en stor klump, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Larsen, til TV2 Nord.
Der blev sendt en redningsbåd i vandet for at kunne hente personen ind, men allerede inden båden nåede derud, kunne politiet med en kikkert konstatere, at det var en stor dynge livløs tang.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt