Foredrag om Grænselandets Historie i Manegen

30. januar 2020 - kl. 8:42 - af Henrik Christensen

Saltlandets historiske Forening for Sæby og Omegn afholder foredrag den 13. februar kl. 19 i Manegen om Grænselandets Historie med historiker og arkivleder Erik S. Christensen.

I anledning af 100 års jubilæet for Genforeningen i Sønderjylland i 1920 afholder foreningen 3 foredrag. De startede med fhv, byarkivar Jørgen Clausager, som 14. januar fortalte om selve genforeningen fra afslutningen på 1. Verdenskrig til kong Christian X´s  ridt over den slettede grænse syd for Kolding i juli 1920. Erik Christensens foredrag omtales nedenfor. Det sidste foredrag er med TV-manden Søren Ryge Petersen, som 24. marts fortæller om sin usædvanlige barndom i Agtrup danske skole lige syd for den nye grænse, hvor han dagligt snakkede dansk, tysk, plattysk og sønderjysk. Dette foredrag er i samarbejde med Sæby Bibliotek.

Grænselandet
At forstå det danske grænseproblem mod syd på fem minutter er ikke muligt. Alt efter om man kommer fra Kongeriget Danmark eller Forbundsrepublikken Tyskland ser vi forskelligt på den lange og indviklede historie om vores fælles grænseland. I Danmark siger vi Sønderjylland om Nordslesvig, som netop for hundrede år siden indlemmedes i Danmark. Heller ikke de mennesker, som bor i området, ser ens på historien. Der er forskel på om man tilhører mindretallet henholdsvis nord eller syd for den nuværende grænse.

Grænselandet ligger hen over de tre folkeslag, som omkring år 0 lader sig identificere som Jyder, Angler og Saksere, nævnt fra nord til syd. Disse folkeslag kæmpede sammen mod Det Fransk-Romerske kejserrige og i 811 blev grænsen fastlagt til Ejderen.

Men grænsedragningen fortsatte med at give problemer, og i 1115 indsattes Knud Lavard som Jarl i Sønderjylland, men tog den mellemeuropæiske titel Hertug. Det medførte efterfølgende et veritabelt arveslagsmål mellem forskellige grene af de nordiske kongeslægter, som begyndte med Dronning Margrethes opgivelse af de sønderjyske områder i 1386. Hun fortsatte dog med at opkøbe jord i området, hvilket ikke har gjort situationen let og overskuelig. Middelalderens arveretslige konflikter kulminerede med Karl den X Gustav, der var ved at eliminere Danmark som selvstændig nation.

De nationale bevægelser på begge sider af grænsen op til første slesvigske krig, blev endnu en udfordring for grænselandet og kulminerede i de to slesvigske krige, som endte med nederlaget i 1864. Det blev et enormt nederlag for det nyvalgte folketings helstatspolitik og senere for Novemberforfatningen. Ved fredsslutningen i 1864 mistede Danmark en femtedel af sit landområde og en tredjedel af sin økonomi. Begivenheden, der kaldes et nationalt traume, fik stor betydning for Danmarks selvforståelse og placering i den europæiske politik.

Efter første verdenskrig fik den amerikanske præsident Wilson knæsat, at nationale flertal i udkanten af de Tyske og Østrig – Ungarske kejserdømmer kunne bestemme deres statslige tilhørsforhold. Her blev grænsedragningen anset som en beundringsværdig måde at løse nationale mindretals problemer på. Selvom grænsedragningen stadig er under debat og har været under pres både op til og efter anden verdenskrig, så anses grænsen som den bedste måde at behandle mindretal på. Erik S. Christensen vil også komme ind på det dansksindede SSW’s betydning i landdagen i Kiel og behandlingen af det tyske mindretal i Danmark.

Alle er velkomne. Entrepris inkl. kaffe og kage 30 kr. for medlemmer og 50 kr. for andre.