Hvordan skal strandene se ud i fremtiden?

Arkivfoto

Hvordan skal strandene se ud i fremtiden?

29. januar 2020 - kl. 8:50 - af

I denne uge lægger tre strandfora bestående af borgere, erhvervsliv og lokale interesser sammen med Teknisk Udvalg en række anbefalinger frem til offentligheden blandt borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer i Frederikshavn Kommune.

De tre strandfora i Nord, øst og syd har diskuteret, hvordan strandene fortsat kan fremstå autentiske, rene og velplejede. Samtidig med, at strandene udvikles i overensstemmelse med borgernes, erhvervets og gæsternes behov for komfort, tilgængelighed og attraktionsværdi – både af hensyn til turismen og bosætningen i lokalsamfundene.

Engageret samarbejde mellem borgere, erhvervsliv og politikere i tre strandfora
Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg og primus motor for Fremtidens Strande, har været meget begejstret for processen: ”Deltagerne i de tre Strandfora har virkelig gjort sig mange gode tanker om, hvordan vi får det bedste ud af vores strande. Deres diskussionslyst på møderne har været meget givende for os politikere.”

”Der har været mange gode og konstruktive projektidéer og stort engagement i vores strandfora. Det glæder mig, at der har været mange ønsker om at bevare det lokale særpræg, naturen, og behovet for flere borde/bænke og andre faciliteter ved strandene”, udtaler Karsten Thomsen på dagen, hvor han sammen med resten af Teknisk Udvalg har samlet de tre strandfora for at sige tak for deres engagement i arbejdet med at lave anbefalinger til Fremtidens Strande.

Teknisk Udvalg investerer i strandene de næste ti år
Teknisk Udvalg vil gerne investere i potentialet for kommunens kyster i fremtiden: ”I år disponerer vi i Teknisk Udvalg 1,1 million til at forbedre vores eksisterende faciliteter og drift omkring strandene. Og i de kommende ti år sætter vi yderligere 500.000 kr. pr. år af til at fortsætte med at udvikle strandene”, udtaler udvalgsformanden.

”Vi er klar over, at 500.000 kr. ikke rækker ind i himlen, men vi håber meget, at bevillingen – sammen med et lokalt engagement blandt borgere, erhvervsliv og pengestærke fonde kan være med til at skabe yderligere investeringer på strandene. Men inden da vil vi gerne invitere borgere, erhvervsliv og andre interesserede til give deres besyv med om deres opfattelse og idé om fremtidens strande i Frederikshavn Kommune”, slutter Karsten Thomsen.

Anbefalingerne for Fremtidens Strande på kommunens hjemmeside
Du kan læse om de tre strandforas arbejde og deres anbefalinger for Fremtidens Strande i ”Masterplan for Fremtidens Strande”, som du finder på kommunens hjemmeside: https://frederikshavn.dk/politik/byraad/politikker-og-visioner/masterplan-for-fremtidens-strande/

Offentlig debat om Fremtidens Strande
Den offentlige høring og muligheden for at give sin mening til kende om Fremtidens Strande løber i de næste otte uger. Kom gerne med dine idéer og reaktioner på anbefalingerne direkte til Frederikshavn Kommune via e-mail tf@frederikshavn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvordan skal strandene se ud i fremtiden?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger