Genforeningen belyst nationalt og lokalt

Genforeningen belyst nationalt og lokalt

16. januar 2020 - kl. 9:32 - af

Takket være den danske regerings uforstand og dumstædighed ved fredsforhandlingerne i Wien efter krigen i 1864 blev Danmark nødsaget til at afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg i deres helhed til Preussen og Østrig – selv om den preussiske kansler Otto von Bismarck under pres fra de øvrige europæiske stormagter England, Frankrig og Rusland ikke havde været helt uvillig til at lade Danmark beholde den nordligste, dansktalende del af hertugdømmet Slesvig. Men Danmark betragtede på dette tidspunkt hertugdømmet Slesvig som en helhed – altså alt eller intet. Resultatet blev altså i 1864 intet.

Sådan indledte fhv. byarkivar Jørgen Peder Clausager tirsdag aften sit foredrag om genforeningen af Sønderjylland – til juli i år for 100 år siden.

Man skulle forbi endnu en krig – 1. verdenskrig – inden det igen blev muligt at flytte den dansk-tyske grænse fra Kongeåen og sydpå til den linjeføring, vi kender i dag fra nord om Flensburg til syd om Tønder.

Faktisk havde den franske kejser Napoleon den 3. efter krigen mellem Preussen og Østrig i 1866 i fredstraktaten fået indføjet, at ”de nordlige distrikter af Slesvig skulle – eller kunne – afstås til Danmark, når de ved fri afstemning tilkendegav et ønske om at blive forenet med Danmark.” Der var dog ingen bindende vedtagelse – endsige tidstermin. I det hele taget var der, så længe Tyskland var en stormagt ingen udsigt til, at landet ville opgive så meget som en tomme af sit territorium.

Holdt stædigt fast i dansk identitet
Men den dansktalende og dansksindede befolkning i Nordslesvig (= Sønderjylland) holdt stædigt fast i sin danske identitet og organiserede sig via foreninger på alle niveauer for at bevare dansk sprog og kultur. Her var de 3 vigtigste: sprogforeningen, skoleforeningen og vælgerforeningen, forklarede Jørgen P. Clausager.

Han påpegede, at først i de allersidste måneder af 1. verdenskrig i 1918, da Tysklands nederlag kunne forudses, lysnede det for de danske sønderjyders håb om at blive genforenet.

Det danske medlem af den tyske rigsdag, H. P. Hansen greb på dygtig vis fat i den stemning, som den amerikanske præsident Wilson havde præsenteret som grundlag for forhandlinger. H. P. Hansen appellerede i rigsdagen til fairness over for den dansksindede befolkning i Sønderjylland og tillade dem selv at bestemme deres fremtidige nationale tilhørsforhold.

Hvor meget skulle tilbage?
Men også i Danmark diskuteredes det, hvor meget man skulle kræve tilbage. Skulle Danmark have områderne helt ned til Danevirke og til Ejderen, som var grænseflod mellem Slesvig og Holsten?

Allerede i 1864 havde kong Christian den 9. været uvillig til at dele hertugdømmet og endog i fortrolighed tilbudt Bismarck at lade Danmark tiltræde Det tyske Forbund for at beholde Slesvig. Danevirke-bevægelsen i 1918-20 satte sin lid til, at de sejrende allierede magter ville diktere Tyskland at tilbagegive hele hertugdømmet til Danmark, uanset at Danmark var neutralt i 1. verdenskrig. Andre kredse ønskede Flensborg med, selv om befolkningen her primært var tysksindede.

Således stod 3 bevægelser: Danevirke-bevægelsen, Flensborg-bevægelsen og Aabenraa-bevægelsen med forskellige krav, som i høj grad kom til at præge begivenhederne.

Opdelt i zoner
På et tidspunkt fremkom forslag om opdeling i 3 zoner – Nordslesvig (zone 1), Mellemslesvig (zone 2) og den sydligste del ned mod Slien og Danevirke (zone 3).

Clausager slog fast, at zone 3 vakte bestyrtelse i danske regeringskredse, der var bekymret for, at Danmark så ville få et betydeligt tysk mindretal inden for sine grænser, hvilket kunne resultere i, at der kunne stemmes 10-12 tysksindede medlemmer ind i den danske rigsdag. De allierede gik med til at slette zone 3.

Der blev nedsat en international kommission til at varetage afstemningen i de 2 tilbageværende zoner. Zone 1 (= Sønderjylland) skulle stemme under ét, mens man i zone 2 skulle stemme hvert delområde for sig. Stemmeret havde alle mænd og kvinder, som var fyldt 20 år. Men stemmeretten var ikke indskrænket til de personer, som boede i zonerne i 1920; der var også adgang for personer, som var født i zonerne, men som var flyttet. De kunne ”komme hjem” og stemme.

To kvinder, født i og omkring Haderslev og i 1920 bosat i henholdsvis Østervrå og Hørby, var så opsat på at deltage i at ”stemme Sønderjylland hjem til Danmark”, at de tog den lange rejse til Sønderjylland.

Selv om der var tysk flertal i købstæder som Aabenraa og Tønder blev resultatet et klart flertal for, at zone 1 igen fik dansk tilhørsforhold, mens der i zone 2 ikke var en eneste kommune med dansk flertal.

Genforeningssten
Jørgen Clausager fortalte også om den store genforeningsfest på Dybbøl Banke og om kong Chr. 10.’s ridt på den hvide hest ved Genforeningen. En pudsig anekdote knytter sig til gaven til kongen: det sidste Dannebrogsflag, som blev strøget i Sønderborg i 1864 var gået i arv til sønnesønnen, slagtermester Reimers i Skagen.

Anden del af foredraget var koncentreret om de 6-700 danske genforeningssten, som også er opstillet i Vendsyssel. Lokalt findes sten rejst bl.a. ved ”Høgeburet” i Sæbygaard Skov, i Dybvad på hjørnet af Aalborgvej og Badskærvej, hvor man bl.a. ser to kongemonogrammer, en beskeden sten på Skævevej i Brønden, ved ”Enigheden” i Nørregade i Hørby, i Tolne, Lendum, Katsig Bakker, Mylund og Bjergby ved Hjørring.

Jørgen P. Clausager rundende foredraget af med at konkludere, at historien om Genforeningen er spændende, kompleks og turbulent, og han håbede, at nogen ville tage hånd om en bevarende pleje af stenene og inskriptionerne herpå.

Foredraget var arrangeret af den historiske forening Saltlandet i Sæby og Omegn. Der er yderligere et par foredrag om Genforeningen i vente, når historiker i Bangsbo, Erik S. Christensen den 13. februar fortæller om Grænselandet samt den 24. marts, hvor Søren Ryge Petersen beretter om sit liv i grænselandet – begge gange i Manegen i Sæby og det sidste i samarbejde med biblioteket.

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Genforeningen belyst nationalt og lokalt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER