Gratis billetter til håndbold i Sæby Spektrum
15. januar 2020 - kl. 0:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby HK har lagt 450 fribilletter ned i Nordjyske Bank Sæby til kampeni 1. division, mod IF Stjernen på lørdag d. 18 januar kl. 15.00.
Kom ned og oplev stemningen, når Sæby HK’s 1. divisionsdamer indtager scenen. De har brug for point, de har brug for dig og de har i den grad brug for en sejr!
Stjernen ligger sidst i 1. division uden point, og det skulle de gerne stadig have efter mødet med Sæby HK, som selv ligger anden sidst med 6 point. Sæby HK kæmper en hård kamp for overlevelse i 1. division og er nok for første gang i sæsonen favorit til at vinde kampen.
Sæbys spil de seneste 2 kampe er kraftigt opadgående, men mod Bjerringbro FH i sidste uge manglede man stadig det sidste for at kunne følge med et tophold.
Dørene åbner kl. 14.00. Læs mere på Sæbyhk.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gratis billetter til håndbold i Sæby Spektrum' til en bekendt