
Bowlingsporten har fået nye kommunemestre
30. december 2019 - kl. 15:19 - af Henrik Christensen
Søndag den 29. december dannede rammerne om bowlingspillernes kommunemesterskab 2019. Sæby Familie- og Firmabowling, som var arrangør af stævnet, roser deltagere og faciliteter både for den store interesse heri, men også en dag hvor alt bare spillede maskinelt. Ren fornøjelse når så mange mennesker er afhængig af teknikken.
Med 46 tilmeldte deltagere rakte arrangementet over hele dagen med mange high five´s og øv på spillernes repertoire.
Der blev spillet 6 serier pr. deltager, hvor den dårligste serie må smides væk. Slutresultatet er derfor 5 snittællende serier + det tillæg, som den enkelte er berettiget til jf. DBwU´s snitlister pr. 1/12.
Sidst på eftermiddagen var Sæby Familie- og Firmabowling så klar med præmieoverrækkelserne, som faldt således ud:
Kommunemester Herrer 2019:
Jens V. Thomsen, Stars & Strikes med 1009 point og et snit på 201,8
Kommunemester Damer 2019:
Nina Damsgaard, Stars & Strikes med 956 point og et snit på 191,2
Der var præmier til de 5 første herrer og 3 første damer.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bowlingsporten har fået nye kommunemestre' til en bekendt