Guld og vandrer pokal til Babeth ved DM

Guld og vandrer pokal til Babeth ved DM

15. december 2019 - kl. 9:36 - af

Fredag den 6. december startede de danske mesterskaber i kunstskøjteløb i Gentofte.

Sæby pigen Babeth Hansson-Østergaard fra Skøjte og Sports forening Nord var selvfølgelig på plads. Fredag aften havde hun en god træning, inden det for alvor gik løs om lørdagen, hvor hun skulle skøjte sit korte program. De var 13 piger, der var kvalificerede i Novice rækken.
Babeth kiksede lidt i både sine spring og pirouetter, men det lykkedes alligevel at få 36,32 point, og dermed snubbede hun 1. pladsen foran den sjællandske mester Annaflora Jeppesen fra Herlev, som opnåede 28,68 point for sit korte program. Det er første år Babeth løber i denne række, og dermed var hun den yngst af dem alle.
Selvom lørdagen var startet tidligt, havde Babeth alligevel overskud til en lille træning om aftenen, op til sit lange program. Som noget nyt i pointgivningen giver hvert forsøg på et trippel-spring 2 point ekstra. Derfor prøvede Babeth også kræfter med trippel-salcow til træningen aftenen før. Dette er et spring, som hun også øver på i sin daglige træning.
Søndag eftermiddag skulle Babeth så skøjte sit lange program. Hun lavede igen en del fejl, men det gjorde hendes konkurrenter heldigvis også, så det lykkedes Babeth at gøre sit forspring større med hele 10,38 point ned til 2. pladsen, som blev holdt af Annaflora.
Dansk Skøjte Union giver en vandrepokal til vinderen af Novice rækken. Første gang denne pokal blev overrakt var tilbage i 1999, så der er kommet mange navne på den siden. Det er ekstra stort for Skøjte og Sports forening Nord, da det er første gang, der er en løber fra foreningen, som kunne stille op i den række. Det er dejligt med al den støtte og opbakning, hun får ikke mindst fra vennerne og privatskolen i Sæby.
Babeth glæder sig nu til søndag den 15. december, kl. 15, hvor hun og alle hendes venner skal lave juleshows, som bliver sluttet af med et flot Lucia-optog på isen. Her er alle velkommen til at komme og se, hvad alle de mange og dygtige medlemmer har lært i efterårssæsonen.
DM_medalje

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Guld og vandrer pokal til Babeth ved DM' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger