Vi skal passe på, at superheltene ikke mister deres superkræfter!

Vi skal passe på, at superheltene ikke mister deres superkræfter!

22. november 2019 - kl. 12:08 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Lone Klarup.

Vi møder dem hver eneste dag. Ved første øjekast ligner de helt almindelige mennesker, men inde bag det praktiske outfit gemmer sig noget ganske særligt. En superhelt der kan få de fleste af Marvels karakterer til at blegne fuldstændig. Med et arsenal af superkræfter der spænder bredt, sikrer de hver eneste dag orden og retfærdighed i institutionerne. Med et røntgensyn der kan gøre Batman grøn af misundelse, formår pædagogerne at se ud i alle institutionens kroge. Når de ser, at der er behov for dem i den anden ende af huset, kan de med superfart som Flash, bevæge sig dertil på et splitsekund. Og hvis de en sjælden gang ikke når frem i tide, kan de i bedste Hulk-stil, hele enhver skade på få sekunder.

Hverdagens superhelte har én mission; at give vores børn den bedste hverdag, og det bedste afsæt til resten af livet. At give dem den omsorg og udviklende voksenkontakt, som de har behov for. Og på trods af at forholdene med manglende hænder gør det vanskeligt, så går de langt, og gør alt hvad de kan, for at fuldføre denne mission, og passe på vores børn. Derfor skylder vi også pædagogerne, at vi passer på dem!

For ligesom alle andre superhelte, så har også hverdagens superhelte – vores pædagoger – svagheder. Konsekvensen af de manglende hænder i institutionerne kan med reference til Supermans univers, ses som pædagogernes kryptonit. Når pædagogerne udsættes for kryptonit i form af de kritisable normeringer, der på nuværende tidspunkt er på dagtilbudsområdet, risikerer vi, at de mister deres superkræfter. Ved længere tids påvirkning er kryptonitten dødelig. Bevares, ikke dødelig i ordets bogstavelige forstand, men vi risikerer, at vores pædagoger brænder ud i et forsøg på at udføre det arbejde, som de er alt for få til.

Når tusindvis af mennesker fredag den 22. november samles til demonstration foran Christiansborg, så er det ikke kun, for at sikre flere hænder til vores børn. Det er også for at sikre flere hænder, der kan hjælpe vores pædagoger, med fortsat at kunne give vores børn de bedste betingelser, og give dem den omsorg og kontakt, de har behov for. Lad os passe på dem, der passer på vores børn! #Hvorerderenvoksen?

En kommentar til “Vi skal passe på, at superheltene ikke mister deres superkræfter!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Vi skal passe på, at superheltene ikke mister deres superkræfter!”

  • Newsbreak skriver 26. juli 2018 bl.a. :
    ” I en ny undersøgelse, konkluderes det, at du muligvis bør genoverveje dit valg, hvis du har søgt ind på psykologi-, pædagog- eller folkeskolelæreruddannelsen. Det er nemlig disse tre uddannelser, blandt de ti mest søgte i 2018, hvor de fleste studerende er arbejdsløse i det første kvartal efter at have afsluttet deres uddannelse.
    Pædagoguddannelsen: Laveste løn og høj ledighed
    I denne undersøgelse har pædagoguddannelsen den laveste månedlige bruttoløn på 23.323 kr.
    Til sammenligning kan en medicinstuderende efter endt uddannelse se frem til en bruttoløn på 43.494 kr. om måneden, hvilket er ca. 20.000 kr. mere end studerende på pædagoguddannelsen.” citat slut

    Der har åbenbart været misforhold mellem behov for personale i institutioner, og tilskyndelse til at søge pædagogstudiet.

    Det er kun et år siden man advarede mod ledighed efter endt uddannelse, og pædagogfaget oven i købet er lavtlønsområde – så hvem bærer skylden, siden det er nødvendig at demonstrere i dag?

    Der blev lovet en masse i valgkampen, ikke kun på det her område. Det gælder altid om at få de eftertragtede ”taburetter”. Bagefter løber man fra de fleste løfter, også selv om man skuffer sine egne vælgere.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi skal passe på, at superheltene ikke mister deres superkræfter!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER